Ulrikke Evensen fra Brønshøj vandt suverænt DM-titlen.
Vinder havde kvalme hele vejen
I Laura Hulgaards fravær blev det i stedet DM-vinderen fra 2020, Ulrikke Evensen fra Hvidovre Atletik & Motion, som kom først i mål. Hun var også med til VM i Thailand, og måske har Laura Hulgaard givet landsholdsmakkeren nogle gode råd om, hvordan man håndterer de nordbornholmske bakker. Den 28-årige løber var i hvert fald fuldstændig suveræn, da hun endte med at være hele 40 minutter hurtigere end sin nærmeste forfølger.
– Jeg har kun været på Bornholm én gang, og jeg har ikke løbet det her løb før, så det var lidt spændende at se, hvordan de havde lavet ruten. De havde sagt, der var mange højdemeter, men det var meget løbebart, så man kunne få god fart på, selvom der var mange bakker, siger Ulrikke Evensen, som gennemførte de 63 kilometer i tiden seks timer, 27 minutter og 57 sekunder.
Sidste år blev DM ligeledes afviklet i forbindelse med Hammer Trail, men der var Ulrikke Evensen ikke med.