Lars er den store indpisker i ASG

Lars er den store indpisker i ASG
Lars Christiansen forstår at sætte gang i klubben i ASG. Foto: Allan Rieck
NOTITS | SPORT | 10. JAN • 16:00
Af:
Peter Kure
NH/ASG Volley
NOTITS | SPORT | 10. JAN • 16:00

Lars Christiansen har i 35 år været leder og træner i bornholmsk idræt, og derfor fortjener han at få Bornholms Tidendes Lederpris 2024.

Lars har gennem mange år også været en del af bornholmsk elitesport, både som ungdomspiller og som seniorspiller i mange forskellige idrætsgrene. Han har været volleyballtræner, håndboldtræner og badmintontræner, og lige nu er han også formand for DGI Bornholm Badminton.

I de sidste tre år har han stået i spidsen for et projekt, der skal få flere unge til at spille badminton. Her har han skaffet mange penge fra Badminton Danmark og bornholmske sponsorer.

Lars er også leder af ASG's badmintonafdeling. Men han er ikke kun træner og leder. Han har også været hovedkraften i ASG-revyen, som har været en kæmpe succes gennem mange år, og som har givet store indtægter til ASG.

Han har i mange år også skaffet mange sponsorkroner til idrætsforeningen i Allinge.

Lars har ydet en kæmpe indsats for at få børn og unge til at dyrke idræt og møde fællesskabet. Han er en stor indpisker for alle, både på det idrætslige og det kulturelle plan.





Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT