Knudsker IF har fået ny partner

Knudsker IF har fået ny partner
GF Forsikring og Knudsker IF har indgået en samarbejdsaftale, og selskabets logo og medarbejdere pryder siden af Knudsker IF’s loppebus de næste fem år. Fra venstre ses formand Mogens Christoffersen fra Knudsker IF sammen med salgsleder Kim Thorsen og assurandør Carsten Thue Munk fra GF Bornholm (Foto: GF Forsikring)
NOTITS | 9. NOV 2022 • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
9. NOV 2022 • 15:30

Hvis man ser Knudsker IF's loppebus i bybillede, lægger man måske mærke til, at der er kommet et nyt logo på siden. GF Forsikring på Bornholm har således indgået en femårig samarbejdsaftale med idrætsforeningen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med aftalen får Knudsker IF støtte til at tilbyde sine medlemmer motion i form af for eksempel badminton, bordtennis og fodbold samt socialt fællesskab med aktiviteter som banko og loppemarked. Samtidig opnår GF Forsikring ekstra synlighed på loppebussen, der kører rundt på hele øen.

Derudover er GF Forsikring til stede med en stand til nogle af Knudsker IF's aktiviteter og har dermed mulighed for at snakke forsikring med medlemmerne og andre lokale.