Hasle-børn løber for en god sag

NOTITS | SPORT | 30. APR • 16:30
NOTITS | SPORT | 30. APR • 16:30

Fredag den 2. maj samles børn fra Børnehuset i Hasle – både fra vuggestue og børnehave – sammen med elever fra Svartingedal Skole til et fælles løb på Rema 1000 Arena i Hasle.

Anledningen er en god sag: at samle opmærksomhed og støtte til Børnelungefondens arbejde for børn, der lever med alvorlige lungesygdomme.

Arrangementet er tænkt som en festlig og meningsfuld formiddag, hvor børnene løber for både fællesskabet og for at gøre en forskel. Løbet er samtidig med til at understrege det tætte samarbejde mellem Børnehuset Hasle og Svartingedal Skole – et samarbejde, der spiller en vigtig rolle i at skabe trygge overgange for de lokale børn, når de går fra børnehave til skole, oplyser pædagogisk leder i Børnehuset i Hasle, Camilla Finne Holm.

– Det bliver en dag, hvor små fødder løber store skridt for både fællesskabet og en større sag.

FÅ ABONNEMENT