Fond gør det muligt at få fornemt besøg

Nordea-fonden har støttet kampsportsklubben Rock Solid Fightings sommerlejr.
To europamestre og en norsk stjernekæmper har her i juli besøgt den lokale kampsportsklub Rock Solid Fighting for at deltage i klubbens årlige sommerlejr. At det kunne lade sig gøre, skyldes en kombination af entusiastiske, frivillige kræfter og en donation fra en fond, fortæller formand Dennis Gade Kofod.
– Vores sommerlejr er vokset. Vi har gæster fra hele Danmark og dele af Europa. Det kan kun lade sig gøre, når det frivillige arbejde bliver bakket op med økonomi fra en fond. Vi har en meget velfungerende forening, men Bornholm har ikke det største befolkningsgrundlag, så et arrangement som det her har brug for økonomisk opbakning. Her har Nordea-fonden en fantastisk profil. Det er vi meget taknemmelige for, siger han i en pressemeddelelse.
Rock Solid Fighting har fået 25.000 kroner. Filialdirektør Morten Hjorth Hansen fra Nordea Bornholm var forbi for at overrække donationen, men han deltog ikke i kamptræningen. Han er glad for at kunne støtte den lokale kampsportsklub på vegne af Nordea-fonden.
– Sidste år var jeg ude og besøge Budo-Kan-huset for første gang. At kunne besøge sommer-campen i år og mærke den energi, der summer herude, bekræfter mig blot endnu mere i, at det er en super god organisation, som får glæde af støttemidlerne. Det er imponerende, at en lille, lokal jiu-jitsu-klub på Bornholm kan trække to europamestre herover og få udsolgt campen næsten et halvt år i forvejen. Alene det fortjener et sort bælte i mine øjne, siger Morten Hjorth Hansen.
I Rock Solid Fighting drømmer man om, at arrangementet kan vokse lidt endnu, og til næste år er der booket plads i DGI-hallen i Rønne.
– Det kræver dog, at vi kan anskaffe 200 kvadratmeter letvægtsmåtter, så når jeg har ryddet op og gjort rent her, så skal jeg sammen med vores frivillige lægge et budget for næste år og forsøge at formulere nogle ansøgninger, så vi kan holde gang i sommerlejren og foreningslivet, fortæller Dennis Gade Kofod.
Rock Solid Fighting er en del af Budo-Kan, der holder til på Ved Lunden i Rønne. Budo-Kan er et kampsportshus, der huser tre stilarter.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration