Finaleweekend med hestekræfter

Finaleweekend med hestekræfter
Stævnesponsor Morten Krogsgaard med hestenes top tre: Fra forrest til bagest er det Lea Bjerregaard, Karoline Lund Pedersen og Mathilde Kofod Bager. Eget foto
NOTITS | 11. NOV 2024 • 17:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
11. NOV 2024 • 17:00

Der var mere end 130 startere, da der i weekenden var finalestævne i SNB Springcup 2024 i VNKR – Vestermarie Nylars Køre- Og Rideforening.

Springcuppen løber over hele året, hvor de deltagende ryttere opsamler point i hvert stævne, de deltager i. Der gives point alt efter sværhedsgrader og placeringer, og ved weekendens finalestævne var der dobbelt op på point.

Hos ponyerne var der til det sidste spænding om anden- og tredjepladsen, og afgørelsen blev på få hundrededele af et sekund, fortæller stævneansvarlig i VNKR Kina Ingildsen i en pressemeddelelse. Vinder blev Agnes Lodahl på Sundance Little Blossom foran Laura Kofod Bager på Klintly’s Danilla og Mercedes Lundt på Alive.

Også hos hestene var der kamp om anden- og tredjepladsen, og det blev først afgjort i dagens sidste klasse. Lea Bjerregaard på Donghen løb med sejren foran Karoline Lund Pedersen på Greg Alfarvad og Mathilde Kofod Bager på Cocovitz.

FÅ ABONNEMENT