Opdatering: Flyet lettede fra Bornholm klokken 13.30 - en time forsinket. Samtidig er ankomsten fra København klokken 14.20 nu forsinket til klokken 15.05.
DAT-flyet med planmæssig afgang fra Bornholm mod København klokken 12.30 er i skrivende stund klokken 13.05 ikke kommet i luften endnu.
Ifølge data fra hjemmesiden Flightradar24 var flyet ellers på vej ud til landingsbanen, men det vendte rundt og kørte tilbage til lufthavnens forplads, hvor flyene holder parkeret.
Ifølge DAT skyldes forsinkelsen det aktuelle snevejr, da landingsbanen skulle ryddes for sne. Ankomsten fra København klokken 14.20 er også forsinket - foreløbigt til klokken 14.45.