– Min sæson blev desværre alt for kort, da en hund i Frankrig kom i vejen for min cykel på en træningstur, med en hjernerystelse til følge. Det har været en hård periode efterfølgende, men jeg satser og håber på at kunne køre for fuldt blus i vintertræningen og igen kan føle mig på toppen til sæsonstart. Jeg glæder mig virkelig bare til mange flere super fede timer med holdkammeraterne, og til at vi sammen kan opnå store resultater og oplevelser i 2025, fortæller han.
Sportschef: Han er stærk som en okse
Sportschef Jesper Andreasen tror på, at der venter en stor fremtid for Asger Røjbek Sørensen inden for cykelsporten.
– Vi har jo fulgt Asger, siden han var ungdomsrytter, og taget ham ind på holdet i en meget tidlig alder. Asger har dog i den grad bevist, at han ikke kun er på holdet, fordi han er bornholmer – men bestemt også fordi, at han er en virkelig god cykelrytter. Vi så flere gange i år, at Asger er stærk som en okse, og når cykelløbene bliver hårde og udmarvende, så står han utrolig skarpt, siger Jesper Andreasen og nævner U23-DM som et godt eksempel.