– Det er brandærgerligt. Det er ødelæggende på en eller anden måde, det er der ingen tvivl om. Det er farligt at se det så udbredt som nu. Det ser ud til at sprede sig virkelig voldsomt, siger EF-rytteren Magnus Cort, som ikke selv er med i et løb lige nu.
Det er Kim Andersen til gengæld som en del af Trek-staben i Belgien Rundt.
– Det gælder om at passe endnu mere på ikke at have kontakt. Vi havde lige vænnet os til det og glædet os til, at der skulle være fri bane. Det ser bare ikke sådan ud nu. Nu må vi træde tre skridt tilbage, siger Andersen.
Han vurderer, at det kan få stor betydning for den forestående grand tour, der begynder i København 1. juli.