Christiansen i kvartfinalen i kæmpeturnering

Christiansen i kvartfinalen i kæmpeturnering
Mathias Christiansen og Alexandra Bøje er i kvartfinalen i Indonesia Open. Arkivfoto: Ole Mik
16. JUN 2022 • 15:29
Jesper Gynther
Journalist

Allingeboen Mathias Christiansen har torsdag sammen med sin mixeddoublepartner Alexandra Bøje fra Horsens spillet sig i kvartfinalen i Super 1000-turneringen Indonesia Open, som er en af verdens tre største turneringer.

Danskerne vandt ottendedelsfinalerne over Sung Hyun Ko og Hye Won Eom fra Sydkorea med cifrene 21-15, 17-21, 21-17.

I kvartfinalen møder Christiansen og Bøje det kinesiske par Si Wei Zheng og Ya Qiong Huang. Kampen bliver spillet fredag.