Derfor kan OL-billetten ryge, hvis hun bliver testet positiv, og det har derfor også fyldt en del i hovederne på dem under EM i Kiev i Ukraine, der blev afviklet i den forgangne uge, indrømmer Mathias Christiansen.
Til EM var der nemlig fire danske spillere, der blev testet positive for coronavirus.
– Vi var ekstremt bekymrede her til EM, for der røg jo fire af vores spillere, og det kunne lige så godt have været os. Og vi fik taget rigtig-rigtig mange tests derover. Vi blev nærmest testet hver dag, og vi var hver eneste dag skidenervøs for at blive testet positiv, fordi så ville vi jo ryge ud af turneringen, og så ville vores mulighed for at spille os til OL jo også formindskes, så det er helt sikkert noget, vi tænker over, og det viste sig jo at komme rigtig-rigtig tæt på her til EM.
– Men vi kan ikke gøre andet end at tage vores forbehold og lade være med at se nogle mennesker op til, at vi skal af sted, og lade os teste og så håbe på, at vi slipper igennem, siger han.
Vacciner forbedrer medaljechancer