Kom ud af skabet!

SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 31. august 2025 • 12:31
Af:
Morten Riis
medlem kommunalbestyrelsen (Ø)
Gudhjem
SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 31. august 2025 • 12:31

Igen i år har vi med Priden fejret mangfoldighed og retten til at være lige præcis den, man er!

Seje mennesker har for andet år i træk arrangeret en festival her på Bornholm - og i år med et stort program over to dage.

De politiske partier modtog sammen med en række andre organisationer tilbage i marts måned en opfordring til at støtte op økonomisk bag den store fejring af mangfoldighed og frihed. Alligevel har kun SF og Enhedslisten blandt de politiske partier bidraget til, at fejringen kunne afholdes.

I 2025 er det en skamplet! Kom nu ud af skabet, kollegaer fra andre partier. At man ikke har råd kan ikke være sandt for alle partiers vedkommende - slet ikke når mindste-bidraget er på 2.500 kroner!

I en tid, hvor frihedsrettigheder og frisind er under pres, og hvor kræfter i lande tæt på os undertrykker, udskammer, forbyder og fængsler seksuelle og kønsminoriteter kan man ikke gemme sig i skabet uden at blive lakaj for Orban og hans slags!

Bryd nu fortids møre mur i stykker, og kom ind i kampen for frisind og ligeværd!

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT