Badminton med smørrebrød

Badminton med smørrebrød
NOTITS | 28. SEP 2023 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
28. SEP 2023 • 05:30

DGI Badminton Bornholm og Arbejdernes Landsbank gentager arrangementet Spil & Spis.

Øens mange badmintonspillere får i oktober mulighed for at prøve kræfter med andre spillere end dem, de spiller med og mod til hverdag, når DGI Badminton Bornholm og Arbejdernes Landsbank inviterer til Spil & Spis i Allinge. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kærligheden til fjerbolden og det sociale er i højsædet i Bornholms Idræts & Kulturcenter, hvor alle øens seniorspillere og motionister er velkomne. Ligesom i sidste sæson er konceptet, at der først bliver spillet badminton et par timer. Derefter står den på hygge og smørrebrød.

– Vi håber, at rigtig mange af øens voksne badmintonspillere har lyst til at tilbringe en søndag formiddag med masser af spil og efterfølgende socialt samvær. Alle er velkomne, uanset om man er en erfaren spiller fra en klub eller en entusiastisk motionist, fortæller Helle Mogensen fra DGI Badminton Bornholm i pressemeddelelsen.

Tilskuere er også velkomne til at komme og heppe på spillerne og endda til at spise med efterfølgende. Spil & Spis foregår søndag den 8. oktober. Tilmelding skal ske senest den 29. september.



DAGENS ELUDSIGT BORNHOLM
DET FRIE VALG / 11-12-2023 / ELPRIS+SPOTTILLÆG / AFGIFTER / NETTARIF

Mandag: Mandagens anbefaling er nem. Efter kl. 06 er prisen stabil resten af dagen på omkring 2,50 kr./kWh alt inkl., hvis du altså lige springer kogespidsen (17-21) over. Læg mærke til, at kogespidsen langsomt nærmer sig 4,00 kr./kWh. Opdateret 00.14. Næste opdatering 13.15.

Bornholms energi og forsyning