Tagpap – Tagbeklædningen der har gjort et comeback

Tagpap blev udbredt med de modernistiske funkisvillaer med flade tage, som blev bygget over hele landet fra 1960’erne og frem. Men dårlige materialer og manglende erfaring i korrekt udførelse af tage med tagpap første til, at tagpap fik et dårligt ry. Det er dog et ry, som tagbeklædningen ikke længere fortjener.

 

I 1960’erne og 1970’erne, hvor funkisvillaer med flade tage skød op over hele landet, blev der brugt tagpap som tagbeklædning. Efter kun nogle få år, oplevede mange dog, at tagene blev utætte, og det gav tagpap et dårligt ry, som førte til, at tagpap i en årrække ikke længere blev brugt lige så ofte til tagbeklædning af boliger. De mange utætheder skyldtes typisk materialer af dårlig kvalitet eller manglede erfaring med lægning af tagpap.

Tagpap var oprindeligt opbygget med en kerne af pap, hvilket er baggrunden for navnet. Man fandt dog ret hurtigt ud af, at pap ikke egnede sig særligt godt som materiale til tagbeklædning, da det sugede vand og fugt, hvis overfladen på tagpappet blev brudt.

I dag er tagpap fremstillet med en kerne af polyesterfibre, som udover at være fugtbestandig, også giver tagbeklædningen større styrke og holdbarhed end det gamle pap gjorde. Det er derfor kun i navnet, at der er pap i tagpap i dag.

Samtidig er viden om korrekt udførelse af tagbeklædning med tagpap blevet mere udbredt, og man har lært af de fejl man begik tilbage i 1960’erne og 1970’erne. Derfor er tagpap som tagbeklædning igen blevet populært, både på huse med flade tage, men også på huse med sadeltag, hvor det bruges i stedet for tagplader eller tagsten.

Mange fordele ved tagbeklædning med tagpap

Tagbeklædning med tagpap har en lav pris og det er nemt at lægge. Derfor det er ikke så mærkeligt, at mange igen vælger netop tagpap, når der skal vælges tagbeklædning. Udover en lav pris, har tagpap også en lav vægt og derfor kan det også lægges på tage, hvor den underliggende konstruktion ikke kan bære vægten af betontagsten eller tegltagsten.

Tagpap kan anvendes på tage med en meget lav hældningsgrad. Det ikke er muligt med tegltage, skifertage eller eternittage, der kræver taghældninger på minimum 15-30 grader, for at der ikke kommer vand ind mellem tagsten eller plader. Mange typer tagpap kan anvendes på flade tage, der dog helst skal have en hældning på et par grader, så vandet kan løbe af til tagrenderne.

Let og enkelt montering af tagpap

Tagpap kan ofte lægges i et enkelt lag på tage med taghældninger på over 15 grader, mens mere flade tage kræver to lag tagpap, for at sikre et helt tæt tag. Det fås i udgaver, som er selvklæbende eller som skal svejses på med en gasbrænder. Sidstnævnte bør i øvrigt udføres med varsomhed, da det involverer høj varme og indeholder en risiko for brand.

Tagpap udlægges i baner med et overlæg på 15 centimeter og afsluttes ved tagfod og andre steder med særlige aluminiumsprofiler, der sømmes fast til tagfoden eller kanten af taget. Profilerne sikrer, at vandet løber i tagrenden eller væk fra samlinger, og fås med kanter, som er beklædt med asfalt, hvilket sikrer god vedhæftning af tagpappen. Der er således tale om en ret enkelt montering, som giver et tag, der holder tæt i mange år.

Tagbeklædning med tagpap er derfor værd at se nærmere på, hvis du skal have nyt tag.

FÅ ABONNEMENT