Bornholms Politi fik lørdag klokken 17.26 en anmeldelse om uro og optræk til slagsmål blandt en gruppe unge på Landemærket i Rønne. Da politiet kom til stedet, flygtede de unge. Flere af dem blev efterfølgende fundet på biblioteket, men ingen blev sigtet, fortæller politiet.
Klokken 19.52 fik politiet en anmeldelse om, at der var slagsmål mellem to grupper på en parkeringsplads i Østervang i Rønne. Da politiet kom til stedet, var de implicerede kørt fra stedet.