Står du og skal vælge din næste ferie så sørg for at have muligheden for et krydstogt med i tankerne. På den måde behøver du ikke absolut at skulle vælge mellem storbyferien og charterferien. Du kan nemlig få det hele i en samlet pakke. På den måde er krydstogt helt fantastisk, hvis du også er en af dem, der gerne vil lidt af det hele. Skibet sejler nemlig fra havn til havn i forskellige storbyer. Her får du så mulighed for at forlade skibet og undersøge byen, måske vil du gerne shoppe lidt eller ud og spise på en fin restaurant. Der er altså rig mulighed for hele storbyferieoplevelsen og så endda i flere forskellige byer. Tiden, der ikke bliver brugt i de forskellige byer, bliver tilbragt på havet. Her får du mulighed for at slappe af, nyde udsigten over havet og måske svømme en tur i poolen, hvis vejret er godt. Det er en ferie fyldt med mange forskellige oplevelser, og som kan gå mange forskellige steder hen.
MyCruise er blandt dem, der udbyder forskellige krydstogtture, og så har de endda krydstogter fra København.
Hvor kan jeg sejle hen?
Et eksempel på en rejse på et krydstogt kunne lyde som følgende. Det er et krydstogt, der finder sted i Middelhavet ombord på krydstogtskibet Costa Smeralda. Det starter med første dag i Savona i Italien, dag to finder sted i Marseille i Frankrig, dernæst Barcelona i Spanien og så videre til Mallorca. Som en dejlig pause midt på ferien får du dernæst mulighed for at nyde en dag på havet. På dag seks går turen tilbage til Italien, først en dag i Rom, dernæst Pisa for så at slutte i Savona igen på dag ni. På blot ni dage kommer du altså rundt til fem forskellige byer udover byen, hvorfra du starter din rejse. Så der er masser muligheder for at få set og oplevet en masse forskelligt. Ikke blot i byen men også ombord hvor der er helpension og fri adgang til blandt andet pool, fitness og teater.
Lige fra Middelhavet til Caribien
Men dette er blot en kort beskrivelse af en enkelt af de mange krydstogter, som du kan vælge imellem. Der er for eksempel også krydstogter til Caribien. Her kan du for eksempel starte i Texas i USA og besøge Honduras, Belize og Mexico, for så at slutte i USA igen. Undervejs er der hele 3 dages ophold på havet, så du rigtig får mulighed for at få samme oplevelse som på en charterrejse, hvor du kan slappe helt af og blot nyde solen ved poolen. Derudover går der også krydstogter mange andre steder hen, for eksempel kan du komme til Nordeuropa, Asien eller måske vil du til Australien. Der er meget få grænser for, hvor det er muligt at tage hen på krydstogt, det kræver blot en undersøgelse af, hvor du egentlig gerne vil hen. Dernæst er det bare at vælge det krydstogt, der passer til netop dine ønsker.