I det tilfælde indkaldes suppleanter, og Venstres to suppleanter er venstremanden Brian Kofoed samt Michael Hendriksen, der nu har meldt sig ind i Danmarksdemokraterne. Og selvom Søren Schow og Heidi Burgedahl er blevet løsgængere, er det stadig Venstre, der må vælge suppleanter, når de to nu tidligere medlemmer af partiet ikke kan være til stede. Det oplyser Kommunernes Landsforening (KL).
– Det er den liste, man er valgt ind på, der afgør det. Og da de er valgt ind for Venstre, er det Venstre, der må vælge en suppleant, forklarer kommunikations- og pressekonsulent hos KL, Anna Groes.