Statsminister sendte en kærlig tanke til bornholmerne – ellers var fokus mest på Putin

Dan Jørgensen betegnede Bornholm som "et kraftcenter" i Østersøen og lagde vægt på arbejdspladser og vækst, da han på topmøde blev konfronteret med den pris, som det har for naboer og naturen, at Bornholm bliver centrum for den grønne omstilling i Østersøområdet.

Indtil i går troede de fleste i topmødeteltet, at deres tirsdag eftermiddag skulle tilbringes på Rønne Havn og ved Hammershus. Men konflikten i lufthavnen fik de danske ministerier, der har arrangeret The Baltic Sea Energy Security Summit, til at trække stikket og afvikle det på Marienborg.

Tidende er taget med for at følge ceremonien, som markerer, at regionens otte lande er gået sammen om en sag, der kan få store følger på Bornholm – og til dels for at se, hvad Bornholm gik glip af.

Ved 17-tiden fortæller en pressechef, at toppolitikernes rundbordssnak næsten er overstået. Bag stolerækkerne bærer en gruppe embedsfolk rundt på røde og blå fotolommer med papirer.

– I mellemtiden vil vi dele ”the Marienborg Declaration” rundt, siger pressechefen til den danske og internationale presse.

Jeg spørger hende, der giver mig et eksemplar, hvad erklæringen havde heddet, hvis topmødet var fundet sted efter planen.

– Jeg tror, den hed ”the Bornholm Declaration”, men jeg kan faktisk ikke huske det.

Inden statslederne går på podiet foran solbeskinnede Marienborg, mærkes tilfredsheden blandt embedsfolkene, der i månedsvis har været involveret i forberedelsen.

– Alt er faldet på plads. Det ser ud, som om det her har været planlagt i måneder, siger en mand med et skud ironi om "plan B" ti kilometer fra Øresund.

Erklæringen er underskrevet af otte ud af ni lande med kystlinje ud til Østersøen. Men det niende er ikke glemt.

Rusland – ikke ”klimaforandringer” eller ”havvindmøller” – er det første ord, Mette Frederiksen siger, da hun får ordet.

– Med denne krig har Putin bragt en energikrise til Europa, siger dagens vært.

Statsministeren lægger vægt på, at regeringslederne har skrevet under på at ville syvdoble mængden af havvindskapacitet senest i 2030. 19,6 gigawatt er det afgørende tal, der er fremhævet med fed tekst i erklæringen.

De andre nøglepointer – også med fed tekst – er, at landene vil udfase sorte russiske brændsler, samarbejde om import af brændsler som flydende naturgas (LNG) og flydende biogas ad søvejen, styrke samarbejdet på det politiske niveau inden for energisikkerhed og undersøge muligheden for at lave flere vedvarende energiprojekter på tværs af landegrænserne.

Ud over den dansk-tyske aftale om en kabelforbindelse til Energiø Bornholm, er Letland og Estland også for nylig blevet enige om at lave en fælles havvindmøllepark med støtte fra EU. Hverken de baltiske lande eller Polen har i dag nogen vindmølleparker til vands, men det kommer til at ændre sig. Polen ventes om otte år at have installeret 5,9 gigawatt og vil til den tid kun være overgået af Danmark med 6,3 gigawatt i Østersøen.

Forhadte rørledninger

Jo nærmere landene ligger Rusland, desto mere gør statslederne ud af spørgsmålet om energiens sikkerhedspolitiske betydning. De fremhæver, hvordan deres lande er stoppet med at købe russisk kul, olie og for Finlands vedkommende, også gas. Alle taler om det presserende behov for at blive uafhængig af russernes gas – især med tanke på andre EU-lande, der fortsætter med at basere centrale dele af energisystemet på gas fra Rusland.

– Mange ledere i Europa har endelig indset, at Rusland ikke er en troværdig samarbejdspartner på nogen områder, specielt ikke energi, siger Gitanas Nauseda, Litauens præsident.

Polens statsminister, Mateusz Morawiecki, er endnu skarpere i sin kritik af den hidtidige energipolitik, som blandt andre tyskerne har ført med Nord Stream I og II-aftalerne som skrækeksempler.

– Det er de to rørledninger, som gjorde det muligt for Putin at angribe Ukraine. For ellers ville der ikke være en vej til at transportere gas til Europa. Prisen for billig gas er Ukraines blod, siger den polske medunderskriver.

Han fremstår som rebellen i kredsen og retter også fokus på de høje elpriser, som han mener, at EU bærer et medansvar for. Løsningen er en reform af markedet for elhandel og mekanismerne, der bruges til at fastsætte priserne ud fra den dyreste enhed i systemet, mener han. At disse mekanismer skal sættes ud af drift midlertidigt, støtter EU-kommissionsformand Ursula van der Leyen i øvrigt.

– Det er ikke længere et fungerende marked, fordi én aktør, Putin, prøver at ødelægge det og manipulere det, bedyrer hun og understreger målet med det hele.

– Putins forsøg på at bestikke os med fossile brændstoffer skal fejle.

Den bornholmske vinkel

På den efterfølgende pressekonference ved topmødet betoner klima- og energiminister Dan Jørgensen og Mette Frederiksen vigtigheden i, at Polen er med i erklæringen.

– Efter krigen startede i Ukraine, sidder vi i samme båd, siger statsministeren

Bornholms Tidende spørger herefter ministrene, om der fra dansk side stadig arbejdes på at forbinde Sverige og Polen til Energiø Bornholm.

– Hele projektet har fra starten været betinget af, at vi kunne forbindelse til et andet land. Da vi første gang sagde det, tror jeg, at mange tænkte, at det var en meget smuk vision, men at det var meget vanskeligt at få nogen til at arbejde så tæt sammen om noget så vigtigt som energiinfrastruktur. Nu er det lykkedes med Tyskland, og projektet er sikret. Vi håber faktisk på, at det kun er første skridt, og man kan i fremtiden sagtens forestille sig andre lande, siger Dan Jørgensen.

Spørgeseancen for den danske presse startede med en udpræget bornholmsk vinkling, da TV 2 Bornholm fik lov til at lægge for med mikrofonen

– Bornholm bliver et kraftcenter i hele Østersøen, erklærer Dan Jørgensen og fremhæver de lokale fordele for vækst og beskæftigelse.

– Branchen vurderer selv, at hver gang man laver 1 gigawatt havvind, kan man skabe lige under 15.000 job – og her taler vi altså om 3 gigawatt på Bornholm. Det faktum, at vi nu ser alle lande i Østersøen bakke op om den grønne omstilling, giver også nogle helt nye perspektiver for Bornholm, siger Dan Jørgensen.

Hans chef overtager med et kernesocialdemokratisk budskab.

– Det betyder konkrete arbejdspladser, fastslår Mette Frederiksen.

– Rigtig mange danske lønmodtagere går i dag på arbejde på grund af den grønne omstilling – og ikke på trods af den. Det er noget af det, der er så stærkt ved den danske fortælling, som vi nu har inviteret vores europæiske kolleger ind i – at vi både viser, hvordan vi løser klimakrisen og sikrer beskæftigelse til danskerne.

Et tredje spørgsmål om at sikre bornholmsk ejerskab til energiøen fejes elegant til side af ministrene foran Marienborg.

– Vi sender en meget kærlig tanke til alle bornholmere i dag, siger Mette Frederiksen to gange som en slags kommentar til de lokale vinkler – inden hun gør et forsøg på at sætte et lille plaster på såret hos dem, der havde foretrukket at have Hammershus i baggrunden på alle billederne.

– Jeg er helt sikker på, at jeg aldrig har været til et internationalt møde, hvor Bornholm er nævnt så mange gange. Så Bornholm er i alles tanker, siger Mette Frederiksen.

Fakta: Østersølandenes planer for havvind

Med Marienborg-erklæringen vil landene styrke deres nationale og EU's uafhængighed af russiske fossile brændsler gennem et tættere samarbejde om energi og udbygning af vedvarende energi.

I dag er havvindskapaciteten i Østersøregionen 2,8 GW.

Danmark, Sverige, Polen, Finland, Estland, Letland, Litauen og Tyskland er blevet enige om en fælles ambition 19,6 GW i 2030.

På baggrund af de udmeldte ambitioner om 2030 ventes det, at Danmark med 6,3 GW vil have den største havvindskapacitet i Østersø-regionen, efterfulgt af Polen med 5,9 GW, Tyskland med 3,8 GW, Litauen på 1,4 GW, Estland med 1 GW, Sverige på 0,7 GW, Letland på 0,4 GW og Finland på 0,1 GW.

Den samlede danske udbygning af havvind i Østersøregionen frem mod 2030, der bl.a. omfatter nye parker ved Hesselø, Kriegers Flak II og Energiø Bornholm, kan skabe mellem 50.000 årsværk i byggefasen og 73.000 årsværk over den samlede levetid. Tallene er baseret på et dansk studie bestilt af brancheorganisationerne.

Hele Østersø-regionens udbygning af havvind frem mod 2030 kan skabe mellem 167.450 årsværk i byggefasen og 181.554 årsværk over den samlede levetid.

Kilde: Klima-, energi- og forsyningsministeriet