Skarpt forslag fra Bornholm lever videre før forhandlinger med regeringen

Bornholm fik ikke de andre kommuner med på, at kommunerne skal gå fra forhandlingerne med regeringen, hvis det trækker op til en dårlig aftale om næste års økonomi. Men kommunerne enedes i stedet om en position, hvor det bornholmske forslag stadig kan ses.

Kommunerne skal blive ved bordet, når der inden længe skal lægges arm med finansministeren om næste års økonomi.

Kommunerne skal dermed ikke gå fra forhandlingerne, hvis regeringen har for få penge med i posen.

At forhandlerne fra Kommunernes Landsforening (KL) i den situation skal forlade lokalet var en del af det forslag, som Bornholms fem delegerede havde med til kommunernes årlige topmøde onsdag og torsdag i Aalborg.

Her skulle kommunerne også blive enige om det mandat, som KL skal forhandle på. Men KL's bestyrelse fik sit eget forslag vedtaget.

Alligevel er der stadig spor af det, der er blevet kaldt "bornholmer-oprøret". For den forhandlingsposition, som kommunerne blev enige om, åbner også for, at der slet ikke kommer en aftale mellem regeringen og kommunerne.

"KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale (vores fremhævning, red.) kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd", hedder det i den endelige tekst fra kommunernes topmøde.

– Det er en anden måde at formulere den sidste del af vores forslag på. For der bliver åbnet for, at det også er en mulighed, at der ikke kommer en aftale med regeringen, siger viceborgmester Morten Riis (EL), der var blandt Bornholms delegerede ved topmødet.

– Så kan man sige: Hvad betyder et "eventuelt" i sådan en tekst? Måske ikke så meget, men det viser, at man helt ind i KL's bestyrelse har haft diskuteret, om en hvilken som helst aftale med regeringen altid er værd at indgå.

– Jeg ved også, at der helt ind i KL's bestyrelse har været nogle kampe om lige netop den del af vores forslag. Det kommer til udtryk i den formulering, som KL's bestyrelse valgte, siger Morten Riis.

Trøst: Regeringen lover guld

I en tale på topmødet sagde borgmester Jacob Trøst (K), at forslaget fra Bornholm skulle ses som udtryk for opbakning til KL's bestyrelse og kommunernes forhandlere med regeringen.

– Jeg er blevet spurgt, om Bornholm er ude på at sabotere processen. Tværtimod. Vi ønsker faktisk at give Kommunernes Landsforening et meget tydeligt mandat. Kommunernes Landsforening er et meget stærkt fællesskab i hele Danmark, og hver dag løfter vi ude i kommunerne velfærdsopgaverne helt ude hos den enkelte borger, sagde Jacob Trøst ifølge mediet Danske Kommuner.

– Det er os, der står på mål, når borgerne rammes af velfærd eller mangel på samme. Og det er os, som borgerne vender sig imod, når der er uoverensstemmelser mellem det, der bliver sagt fra Christiansborg og virkeligheden

– Det er os, der tager kampene, når regeringen lover guldmodeller, og borgerne oplever noget, som ikke er i nærheden af bronze, sagde Jacob Trøst også, før han summerede op:

– Vi ønsker først og fremmest at sende et signal om, at KL har vores fulde opbakning til at skrue bissen på, når I sidder i forhandlingslokalet lige om lidt.

Over for regeringen skal kommunerne ifølge den endelige aftaletekst fra topmødet også føre frem, at kommunerne oplever et "markant udgiftspres" på det specialiserede socialområde. Bornholm var langt fra den eneste kommune, der sidste år overskred sine budgetter her.

"Samtidig er der et behov for i kommunerne at prioritere for eksempel ældreområdet, folkeskolen, sundhedsområdet, klimasikring, kollektiv trafik med videre", hedder det også i den endelige tekst fra kommunernes topmøde. En tekst, der starter med ordene "Velfærdssamfundet står ved en skillevej. Kommunerne er udfordret på økonomien."

Flertal for Bornholms forslag

Bornholms forslag om at kommunerne skal åbne for at forlade forhandlingerne med regeringen kom i praksis aldrig til afstemning i Aalborg. Det gjorde kun det forslag fra KL's bestyrelse, der samlede op på de let forskellige forslag fra i alt otte kommuner, heriblandt Bornholm.

Men hvis det bornholmske forslag var kommet til afstemning, er det ikke umuligt, at det var blevet vedtaget som kommunernes fælles forhandlimngsposition over for regeringen.

I en rundspørge op til topmødet i Aalborg spurgte specialmediet NB-Økonomi alle landets 2.395 medlemmer af kommunalbestyrelser, hvad de ville stemme til Bornholms forslag.

360 medlemmer svarede, og blandt dem fortalte 201 (56 procent), at de ville stemme for. Blandt de adspurgte var også medlemmer af kommunalbestyrelser, der ikke også var delegerede ved kommune-topmødet i Aalborg.

"Det er overraskende, at et flertal af byrådsmedlemmerne markerer, at de støtter det vidtgående forslag", konstaterede NB-Økonomi.