René D: Ældre-millioner forslår som en skrædder i...

Ældreplejen på Bornholm er i alt blevet beskåret med mindst 45 millioner i år og sidste år. I det lys er det ikke alverden, når regeringens ældrereform vil tilføre Bornholms ældrepleje omkring syv millioner ekstra om året, siger socialudvalgets formand. Mere frit valg til de ældre er fint, men rejser også store spørgsmål, mener René Danielsson desuden.

En del skuffelse. Noget bekymring. Og frem for alt en masse store, vigtige, men helt ubesvarede spørgsmål.

Sådan står socialudvalgets formand René Danielsson (DF) tilbage, efter at regeringen tirsdag har offentliggjort sit udspil om fremtidens ældrepleje.

– Jeg har læst overskrifterne i udspillet, og jeg tænker, at det var da helt ufatteligt ukonkret. Det er nogle pæne hovedoverskrifter og hensigtserklæringer, men jeg savner mellemregninger, og jeg savner en del konkrete svar, siger han.

Regeringen vil sætte en milliard kroner om året ekstra af til ældreplejen. Men på Bornholm er ældreplejen bare de seneste to år blevet beskåret med omkring syv gange mere end det beløb, som ældreplejen Bornholm har udset at få tilført med regeringens udspil.

– En milliard kroner lyder af meget, men Bornholms andel vil så være cirka syv millioner kroner ekstra om året. Og på de seneste to kommunebudgetter er der altså fjernet mellem 40 og 45 millioner kroner i alt fra ældreplejen, siger René Danielsson.

– Så forslår syv millioner kroner ekstra om året altså lidt som skrædder i helvede. Særligt når vi samtidig kigger ind i, at andelen af borgere over 85 år stiger meget, siger han.

Allerede økonomien betyder, at René Danielsson har svært ved at se Bornholm skabe et af de såkaldte lokalplejehjem, som regeringen lægger op til: Lige så frisatte som de private plejehjem – og med mulighed for at købe for eksempel ekstra rengøring til.

– At bygge et lokalplejehjem koster cirka to millioner kroner pr. plads. Om det så også vil være dyrere at drive, aner jeg ikke. Men jeg kan se, at vi som minimum skal bruge et nyt almindeligt plejehjem og et demensplejehjem indenfor de næste 10 år, siger han.

René Danielsson ser desuden dagens kommunalbestyrelse som en forhindring for et lokalplejehjem.

– Et lokalplejehjem vil betyde flere muligheder for den enkelte for at tilkøbe ydelser, større frihedsgrader til de enkelte beboere, og så har vi hele snakken om et A-hold og et B-hold blandt de ældre. Jeg har svært ved at se et flertal, der gerne vil arbejde videre med det i dag, siger han.

Frit valg har bagsider

På plussiden kan socialudvalgets formand godt lide regeringens tanker om, at den enkelte modtager af hjemmepleje ikke længere vil få bevilget bestemte enkeltydelser – men derimod en bestemt mængde tid, som den ældre selv, pårørende og personale kan råde over mere frit.

Også den tanke rejser bare store og vigtige spørgsmål, som René Danielsson ikke har fået svar på endnu.

– Jeg kan godt lide tankerne om helhedspleje kontra minuttyranni. Det er super fedt, hvis de ældre selv kan disponere mere over frit den tid, som de har med hjemmeplejen, siger han.

– Men særligt én ting bekymrer mig i det: Hvor går grænsen for individets selvbestemmelse i forhold til, hvornår det bliver til omsorgssvigt?

– Hvad skal man gøre, hvis man sundhedsfagligt vurderer, at nu skal Oda altså i bad, eller nu er der behov for, at hun får gjort rent – og Oda så hellere vil spille kort? siger René Danielsson.

– Det skal 98 kommuner ikke selv sidde og definere. For så ender det i hat og briller, siger han.

Et andet paradoks handler om, hvordan regeringen både vil have ældreplejen til at bruge mindre tid på dokumentation – og lukke ældreplejen mere op for private virksomheder.

– Regeringen siger, at den vil have mindre dokumentation og mere ældrepleje. Men samtidig taler regeringen også om en ny økonomisk model til fordel for de private udbydere af ældrepleje, siger René Danielsson.

– Det virker på mig som om, at man både vil blæse og have mel i munden. Fordi det skaber mere dokumentation, hvis vi skal have flere private udbydere ind. Jeg savner også svar på, hvordan vi skal fjerne dokumentation, siger han.

Efter regeringens drejebog vil reformen først være helt kørt ind om tre år. Det giver René Danielsson en mistanke om, at reformen ikke kun kommer for at skabe en bedre ældrepleje. Men også for at tjene regeringens egne interesser.

– Jeg synes, at det er fornuftigt at køre reformen her ind over længere tid, for det her stof er hamrende komplekst. Men havde regeringen rigtigt villet det her, havde man kørt reformen ind hurtigere og til gengæld lagt nogle penge bag, siger han.

– Nu kan regeringen gå til valg og sige, at den har gjort noget. Og falder det så på gulvet, kan de sidde på Christiansborg og sige, at det også er kommunerne, der er nogle idioter.