Ny aftale frustrerer Morten Riis: 'Det er helt tonedøvt'

Folketinget vil styrke uddannelse til unge uden job og uddannelse. Bornholm er nævnt specifikt, men uden at det giver mening, mener uddannelsens bestyrelsesformand.

Alle partier i Folketinget er blevet enige om en aftale, der skal hjælpe unge uden uddannelse og job. Vejen dertil er en styrkelse af den forberedende grunduddannelse, som arbejder med at styrke unges faglige, sociale eller personlige kompetencer. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet indeholder aftalen blandt andet bedre muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Bornholm.

Sådan læser FGU Bornholms bestyrelsesformand dog ikke den del af aftalen, som specifikt handler om den lokale FGU-institution.

– Jeg har nok i 14 dage forsøgt at få fat i de forskellige ordførere, for jeg synes sådan set ikke, det giver den helt store mening, det, de har vedtaget. Det er en form for forløsning, at jeg kan få lov til at sige det offentligt, siger Morten Riis til Tidende.

Afsnittet om FGU Bornholm indeholder to punkter, og ifølge bestyrelsesformanden står der ikke noget, der er særligt konkret eller brugbart.

– Det ene er, at de vil give os mulighed for at leje os ind på Campus Bornholms matrikler. Det har vi gjort siden 2019, og det har jeg fortalt dem. Så det er ikke den store forbedring eller noget nybrud. Den anden halvdel forstår jeg ikke, og det har jeg prøvet at spørge forskellige ordførere om. Jeg vil sådan set også gerne tale med ministeren, men han er meget svær at komme i kontakt med, siger Morten Riis med henvisning til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Lidt bekymret

I aftaleteksten står der, at man vil etablere mulighed for, at FGU Bornholm og Campus Bornholm kan fusionere, hvis det på et tidspunkt er den mest hensigtsmæssige løsning for et FGU-tilbud på Bornholm.

– Det er et ønske, man har oversendt til ministeriet tilbage i 2018, før FGU'erne overhovedet blev en ting. Det var i august 2019, man åbnede FGU-institutionerne, og når man skal forberede sådan noget, går man i gang et års tid før, siger Morten Riis.

I den forbindelse udtrykte regionskommunen og campus et ønske om, at det måske ville være en idé, at Campus Bornholm kunne overtage driften, hvis det kom dertil, at FGU Bornholm havde problemer med at have elever nok til selv at drive uddannelsen, fortæller han.

– Man kan sige, at det her er et svar på det spørgsmål fra for fem år siden, at i en sådan situation vil campus godt kunne gøre det. Ikke at det vil blive lettere for campus af drive en FGU-institution, end det er for FGU allerede i dag, for det vil være på tilsvarende vilkår, så jeg kan ikke rigtig se, hvori hjælpen skulle bestå, siger Morten Riis.

Til gengæld savner han, at aftalen forholder sig til et mere aktuelt ønske, FGU Bornholm har om at bygge til. I de seneste to år har FGU Bornholm signaleret til først Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og siden Mattias Tesfaye, at man for egen regning ønsker at udbygge den matrikel, man lejer af Campus Bornholm, med 200 kvadratmeter.

– Jeg er lidt bekymret for, at det også er et forsøg på at svare på de signaler, og jeg har i et stykke tid prøvet at gøre dem opmærksom på, at det ikke svarer på det spørgsmål, siger Morten Riis.

FGU Bornholms bestyrelsesformand oplever, at det er svært at trænge igennem til Mattias Tesfaye i det her spørgsmål. Når han taler med ordførere, fornemmer han, at de forstår, hvad han siger, og at de også har svært ved at trænge igennem til ministeren.

Gode ting i aftale

Når det er sagt, mener Morten Riis, at der er andre gode ting i den aftale, Folketingets partier har indgået om at styrke FGU som en hovedvej for unge uden uddannelse og beskæftigelse.

– Der bliver også afsat flere penge, og den kommunale del af gildet bliver sat ned med 20 procent, og det er godt, både for FGU-institutionerne og selvfølgelig også for kommunernes økonomi. Så det er ikke fordi, det generelt er en dårlig aftale, siger han.

Men så er der afsnittet om FGU Bornholm:

– Der står ikke noget særligt specifikt, og det er helt tonedøvt i forhold til de ønsker, vi som FGU-institution har givet udtryk for, siger han.

I en pressemeddelelse fortæller Børne- og Undervisningsministeriet, at aftalen skal styrke FGU-institutionerne, så de er mere fagligt og økonomisk stabile. Man afsætter 135 millioner kroner til et varigt økonomisk løft af FGU og 27,6 millioner kroner i 2024 til bedre værksteder, køkkenfaciliteter og undervisningsmaterialer. Man er desuden enig om at reducere den kommunale medfinansiering af FGU fra cirka 65 procent til cirka 45 procent. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave for staten og kommunerne at lykkes med at reducere antallet af unge uden uddannelse og beskæftigelse. Derudover skal aftalen styrke erhvervsgrunduddannelsen på FGU, sikre bedre overgange til FGU fra grundskole eller ungdomsuddannelser og igangsætte et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), så elever oplever en smidig overgang til FGU.

– Det er meget meget vigtigt for regeringen, at vi hjælper de 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. For mange af dem kan FGU være vejen videre. Men skolerne har brug for en permanent økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ligesom flere af de unge skal have mulighed for at komme ud på en rigtig arbejdsplads som en del af uddannelsen. Alt dette lykkes med denne aftale. Så jeg er en glad minister, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen.

Tidende har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet, men fik ikke svar inden redaktionens deadline.

Aftale om styrket FGU

Styrkelse af FGU-institutionernes økonomi ved et varigt økonomisk løft på 135 millioner kroner fra 2024.

Løft af værksteds- og køkkenfaciliteter samt undervisningsmaterialer på FGU for 27,6 millioner kroner i 2024.

Understøttelse af elevdemokratier på FGU.

Styrket fællesskab via det pædagogiske måltid.

Reduktion af den kommunale medfinansiering fra cirka 65 procent til cirka 45 procent.

Årlig drøftelse i FGU-institutionsbestyrelsen.

Der afsættes 6,4 millioner kroner fra 2024 og frem til øget udslusningstilskud til de FGU-institutioner, som i særlig grad får de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Fremrykning af målgruppevurdering af elever i 9. klasse

Styrkelse af vejledning om FGU i grundskolen.

Samarbejde med kommunerne om gode overgange for de unge.

Styrkelse af egu-sporet på FGU for 12,5 millioner kroner i 2024 og frem

Økonomisk løft på 5,0 millioner kroner fra 2024 og frem til at skolerne kan finansiere elevernes egenbetaling af ophold på skolehjem samt udgifter ved certifikater og kørekort.

Bedre muligheder for forlængelse af egu-forløb i op til ét år

Partnerskab om flere egu-praktikforløb.

1,1 millioner kroner i 2024 og 0,2 millioner kroner fra 2025 og frem til styrket informations- og vejledningsindsats om egu-sporet.

Frivilligt udbud af basisforløb.

Friere rammer for udbud af spor på udbudssteder og skoler.

Obligatorisk seksualundervisning.

Eftersyn af institutionslandskabet: udviklingen af institutionslandskabet følges og eventuelle behov for justeringer heraf vurderes senest i 2026.

Mulighed for befordringsordning på FGU-skoler.

Forlængelse af erhvervstræningsperioden.

Bedre muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Bornholm.

Reserve til opfølgning på implementeringsunderstøttende tiltag (rejsehold mv.).

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Afsnittet om FGU Bornholm

Aftalepartierne er desuden enige om at skabe mulighed for, at FGU Bornholm kan samarbejde med Campus Bornholm (institution for erhvervsrettet uddannelse) om bl.a. bygningsdriften for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Bornholms værksteder, køkkener og teorilokaler til FGU Bornholm. Ordningen skal understøtte, at FGU fortsat kan udbydes på Bornholm, hvor særlige lokale forhold gør sig gældende. Der etableres samtidig mulighed for, at der lovgivningsmæssigt bliver mulighed for, at de to institutioner på et tidspunkt sammenlægges til én institution, hvis det senere vurderes som den mest hensigtsmæssige løsning for varetagelse af FGU-tilbuddet på Bornholm.

Kilde: Aftale om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse