Udover Søren Romlund fra gruppen 'Evakuering fra grænserne', har bussen med nødhjælp fået to tolke med ombord. Ved vinduet sidder Elina, som arbejder for Nestlé i Liviv og Vitalii, der er studerende fra Århus, men kommer fra Ukraine. Vitalii tog til Krakow efter at have sikret sine forældre et sted i bjergene. Her mødte han Elina og sammen tog de videre til Chelm.
Mads Svendsen meddelte torsdag morgen, at de tre nye passagerer i bussen bistår med at arrangere aflæsning af materiel og opgaven med at lave aftaler om opsamling af flygtninge.
– Lige nu er meldingen fra vores to tolke, at omkring 20 personer har tilkendegivet, at de skal med fra de pick-ups, vi har lige nu, udtaler Alexander, en af chaufførerne i nødhjælpsbussen.
Der er foreløbigt tre byer i spil, Hrebenne, Przemyśl og Krakow, som alle ligger i det sydlige Polen.