Tirsdag sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, at han ville have Danmark til at tillade, at Rusland kan deltage i undersøgelsen. Det skrev de russiske nyhedsbureauer RIA og Tass tirsdag.
Danmark har ret til at undersøge og bestemme, hvem der kan undersøge de eksplosioner, der skete i Danmarks eksklusive økonomiske zone. To af i alt fire lækager skete i Danmarks zone.
Danske myndigheder blev tirsdag gjort opmærksomme på, at der er blevet fundet et objekt ved Nord Stream 2-rørledningen.
- Ejerne af Nord Stream-ledningerne har mulighed for at inspicere ledningerne. Det er i den sammenhæng, der er blevet observeret et objekt, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Vi har fortalt russerne, at vi undersøger det til bunds. Og når vi har gjort det, vil vi meddele resultatet af den undersøgelse.