Medie: Søvind siger farvel til Bornholm

Medie: Søvind siger farvel til Bornholm
Henriette Søvind. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | POLITIK | Fredag 19. januar 2024 • 07:40
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | Fredag 19. januar 2024 • 07:40

Henriette Søvind flytter fra Bornholm.

Det oplyser TV 2/Bornholm med Henriette Søvinds facebookprofil som kilde.

Henriette Søvind kom til Bornholm for to år siden og bosatte sig i Allinge, da hun blev konservativ folketingskandidat på Bornholm. Hun brød imidlertid med partiet, da hun følte, at hun manglede opbakning.

Hun blev i stedet kandidat for Liberal Alliance på Bornholm. Nu er det spørgsmålet, om hun fortsætter på den post. Det har tv-stationen ikke kunnet få svar på fra Henriette Søvind, der ikke har ønsket at uddybe baggrunden for flytningen.

Hun skriver på Facebook blandt andet:

"To vidunderlige år er gået i denne betagende by på verdens smukkeste ø. Nu er tiden kommet til at vende hjem til mine skønne børn og kærlige familie".

FÅ ABONNEMENT