Masser af byggeprojekter i venteposition: Trøst vil komme politisk uvane til livs

Politikerne skal stoppe med at vedtage en masse anlægsopgaver, som kommunen ikke har kapacitet eller råd til at udføre, når det kommer til stykket, siger Jacob Trøst, efter at økonomiudvalget har bedt om at få genberegnet allerede besluttede projekter, så politikerne kan få et bedre grundlag for at lave hårde prioriteringer ved budgetforhandlingerne.

Da økonomi- og klimaudvalget torsdag satte embedsværket i gang med at lave et ekstra sparekatalog på 60 millioner kroner, bad politikerne samtidig om at få skabt et overblik og genberegnet tidligere besluttede bygge- og anlægsprojekter.

Dette ønske handler primært om at ruste den nye kommunalbestyrelse, der for mere end halvdelen af medlemmernes vedkommende står foran deres første budgetforhandlinger, til at lave de nødvendige prioriteringer, siger borgmester Jacob Trøst (K). Han vil gerne have et bedre grundlag for at drøfte, hvilke projekter der kan sættes på pause.

– Der er nogle "kan"-opgaver og nogle "skal"-opgaver. Vores ønske er at få et overblik, så vi ved, hvad der er tilbage, når vi har udført "skal"-opgaverne, uden at vi på nuværende tidspunkt tager stilling, siger Jacob Trøst.

Hvad kunne en "skal"-opgave være?

– For eksempel en daginstitution som Trilobitten. Vi har behov for flere pladser til børn, så det ser jeg som en "skal"-opgave, siger Jacob Trøst om børnehuset i Aakirkeby, der efter planen næste år skal udvides for at gøre plads til 40 børn ekstra.

Jacob Trøst har sværere ved at komme med et eksempel på en konkret "kan"-opgave i den eksisterende portefølje af vedtagne anlægsprojekter.

Har De Konservative allerede nu nogen forslag til, hvilke anlægsprojekter der bør sættes i bero?

– Ikke på stående fod. Det gemmer jeg til forhandlingerne.

Store efterslæb

At skære anlægsforbruget helt ind til benet netop nu, kan dog vise sig at blive vanskeligt på grund af efterslæb, der er opbygget gennem mange år. På listen er renoveringer af kommunale havne og bygninger, nybyggeri af daginstitutioner som følge af stigende børnetal og på et senere tidspunkt udvidelser af skoler samt plejeboliger og andre tilbud til ældre. Tidligere kommunaldirektør Johannes Nilsson anbefalede for otte måneder siden politikerne at afsætte flere penge til anlæg.

– Udover at vi har et eksorbitant stort efterslæb, er der også et behov for rettidigt at kunne tilpasse vores bygningsmasse, så vi på bedst mulig måde kan løse opgaverne – både af hensyn til borgerne og de medarbejdere, der skal løse opgaverne i bygningerne. Det kræver altså, at der er nogle penge at arbejde med, sagde Nilsson i december til Tidende.

Kan ikke nå at bruge bevillinger

Jacob Trøst har i sine første måneder som borgmester og nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem erfaret, at hans forgængere har været så flittige til at godkende anlægsprojekter, at kommunens maskinrum har haft svært ved at følge med.

– Min indstilling er, at vi bør kigge på, hvad der er realistisk – ikke kun i budgetforhandlingerne, men også bagefter. Vi skal forholde os til, hvad organisationen kan nå, så vi ikke fortsætter den her stil med at vedtage en hel masse, som vi alligevel ikke har kapacitet til at få ført ud i livet, siger Jacob Trøst.

De seneste år har kommunens planafdeling blandt andet brugt mange kræfter på det droppede rådhusprojekt på Snorrebakken og byudviklingsarbejdet i Rønne, der ikke er kommet ud af planlægningsfasen. Samtidig har kommunalbestyrelsen skubbet adskillige byggerier og projekter foran sig de senere år. Et par eksempler er projektet omkring Store Torv og Dams Gård i Rønne, hvortil der er afsat ti millioner kroner i 2024 og 2025, og et nyt børnehus i Allinge, som har en bevilling på godt 19 millioner kroner, der efter den nuværende plan udløses i 2024 og 2025.

Begge projekter blev udsat i to år under sidste års budgetforhandlinger, hvor der som noget nyt blev bevilget 6,2 millioner kroner til et nyt idrætscenter i Snogebæk – men først i 2025.

Stigende byggepriser

Hvor mange penge der i alt er afsat til fremtidige anlægsprojekter, er Jacob Trøst ikke i stand til at oplyse.

– Det blev der også spurgt om på mødet i går, og administrationen er i gang med at regne på det, fortæller han.

Overblikket, som økonomi- og klimaudvalget har bedt om at få, handler samtidig om at tage højde for inflationen og de stigende priser til byggematerialer. Flere af anlægsprojekterne blev vedtaget længe før, priserne gik i vejret, og politikerne vil have et overblik over konsekvenserne inden budgetforhandlingerne om knap tre uger.

– Vi vil gerne have et retvisende billede af priserne i forhold til de projekter, vi allerede har vedtaget – specielt for dem, der venter i nærmeste fremtid, siger Jacob Trøst.

 

Planlagte anlægsprojekter

I budgettet for 2022 har kommunalbestyrelsen – efter budgetændringerne i januar – afsat 75,9 millioner kroner til anlæg næste år. Dertil kommer ikke-anvendte midler fra tidligere år, som er blevet overført, så kommunen sammenlagt har 190 millioner kroner til rådighed til anlægsprojekter i 2022. Af dette beløb forventede kommunens centre at bruge godt 100 millioner kroner, viser en opgørelse, der blev lavet i slutningen af april.

I realiteten – og med de seneste års erfaringer in mente – kan man dog forestille sig, at det reelle forbrug bliver lavere.

Udover pengene, der er til rådighed i 2022, kommer større millionbeløb, der allerede er afsat til anlægsprojekter i 2023, 2024 og 2025.

– Historisk kan vi se, at kommunen i gennemsnit ikke bruger mere på anlæg end 70 millioner kroner om året. Så der er en historik for større ønsker om anlæg, end man kan følge med til, siger Jacob Trøst.