Kritik af DF-plan: 'Det samme som at tage penge fra kassen'

Udskyd eller drop helt at udvide plejecentrene i Aakirkeby og Nexø – og brug 15 sparede millioner på vikarer, lavere sygefravær og efteruddannelse, spiller DF ind om kommunens anlægsstop. Nej, for formålet med anlægsstoppet er at polstre kommunekassen, og man kan ikke bruge anlægskroner på drift, mener Socialdemokratiet og Moderaterne. Borgmester Jacob Trøst (K) er tiltalt af DF's idé og deler ikke S og M's forbehold.

Gør arbejdet med at udvide Bornholms plejecentre 27 millioner kroner billigere over tre år. I praksis ved at udskyde arbejdet på plejecentrene Lunden og Sønderbo i Rønne i to år. Og enten at udskyde eller helt droppe arbejdet med at udvide plejecentrene i Aakirkeby og Nexø.

Men send samtidig 15 millioner kroner af de sparede penge på byggearbejderne over i ældreplejens drift. Med en treårig pulje til ny teknologi og andre treårige puljer for at opnå et lavere sygefravær og for at efteruddanne ledere og ansatte.

Det lyder måske fint, men sådan kan man ikke arbejde, lyder svaret fra Socialdemokratiet og Moderaterne om den ide, som Dansk Folkeparti fredag gik ud med.

De to partier holder sig til, at det er børnelærdom, at man som kommunalpolitiker ikke må bruge anlægsmidler til at finansiere den løbende drift. De holder sig desuden til, at formålet med kommunens stop for byggearbejder er at bygge kommunekassen op. Og ikke at udvide driften.

– Det går jo for pokker ikke. Man kan ikke beslutte et anlægsstop med det formål at polstre kommunekassen – og så begynde at bruge af de penge, som man sparer, siger gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S).

– Tanken med ansættelsesstoppet er jo grundlæggende ikke, at man skal flytte penge fra anlægsarbejder over i kommunens løbende drift. Jeg har det svært med de her prokuratorkneb med at spare på anlæg for at skaffe penge til drift.

– Det er det samme som at tage penge fra kassen. Ét er en aktiv beslutning om at tage penge fra kassen for at lukke et hul. Men man får et problem, hvis man bruger penge fra kassen og ikke samtidig tilpasser driften. Det er jo skredene på driften, der belaster hele kommunens økonomi, siger Claus Larsen-Jensen.

Kirstine van Sabben (M) er enig.

– Det kan man bare ikke gøre. Der er forskel på anlæg og drift, og man skal være meget opmærksom på, hvordan man finansierer hvilke ting. Og det bekymrer mig, fordi der er en grund til, at vi nu får et anlægsstop, siger hun.

– Hele øvelsen med anlægsstoppet handler jo om at styrke kassebeholdningen. Og reelt vil det her være et kassetræk, for ved at følge det her forslag styrker vi jo ikke kassen, siger Kirstine van Sabben.

– Jeg synes bestemt, at vi skal bringe sygefraværet ned og sikre de ansatte nogle bedre arbejdsvilkår. Men i forhold til anlægsstoppet er vi bare lige vidt, hvis vi bare bruger nogle penge, som vi sparer på anlæg, på noget andet.

– Som DF's forslag ser ud lige nu, er jeg meget betænkelig ved det. Der er i hvert fald nogle punkter, der skal pilles ud, hvis jeg skal stemme for det, siger Kirstine van Sabben.

Trøst: Det kan vi godt

Borgmester Jacob Trøst (K) er i princippet enig i, at man som kommune ikke kan finansiere sin drift ved at bruge af penge, der var sat af til anlægsarbejder. Samtidig mener han, at sagen her kan være en undtagelse. Blandt andet fordi Dansk Folkeparti foreslår, at puljerne på de i alt 15 millioner sparede byggekroner kun skal oprettes for tre år.

– Det kan man som udgangspunkt ikke. Med mindre det er engangs-investeringer i for eksempel at udvikle kompetencer hos medarbejdere og ledere eller at bringe sygefraværet ned, siger Jacob Trøst.

– Men vi kan til enhver tid beslutte, at vi vil prioritere midler til kompetenceudvikling. Det er ikke en varig udvidelse af driften, men nogle puljer, der vil være der i en begrænset periode.

Kan man for dig at se godt bruge af de penge, som man sparer kommunekassen for med anlægsstoppet?

– Det er jo altid en politisk prioritering. Hvis vi politisk beslutter, at vi kan bruge nogle af de her penge bedre end ved at lægge dem i kassen, er det en politisk prioritering, siger Jacob Trøst.

Mener du, at det vil være det bedste valg at træffe?

– Det har jeg ikke taget stilling til endnu. Jeg har også brug for at se, hvor mange penge vi kan putte i kassen med de anlæg, som vi stopper. Det samlede billede er vi nødt til at se for at vide, hvor mange penge vi kan sætte i de her puljer.

Hvad var formålet, da I besluttede at indføre kvalificeret anlægsstop?

– Formålet var at polstre kassen og sikre kommunens likviditet.

Kan man på den baggrund godt bruge nogle af de penge, som man sparer på byggeprojekter, i kommunens løbende drift?

– Ja, det kan man sagtens. Byggearbejderne på ældreområdet løber jo også op i ret mange penge. Hvis man politisk vælger at bruge nogle af de penge, kan man godt det, siger Jacob Trøst.

– Jeg vil også godt anholde, at det vil være at udvide driften. Eller jo, det vil det være, men i en begrænset periode og med et helt klart formål. Det kan også godt være en god investering at få bedre trivsel og et lavere sygefravær.

Lighed over hele Bornholm

Planen om at bygge ud på plejecentrene er kommet til verden, fordi Bornholm vil få betydeligt flere ældre i de kommende år. For Socialdemokratiet og Moderaterne taler det også imod at stoppe byggerierne på plejecentrene i Aakirkeby og Nexø.

At behandle folk ens over hele Bornholm taler også imod for begge partier.

– Det kan godt være, at vi skal holde fast i den oprindelige beslutning om Nørremøllecentret og Åbo, men udskyde de to byggerier. Men ved at droppe dem helt fremtidssikrer vi nogle ældre og nogle plejecentre, men ikke dem midt på øen og i Nexø. Og det mener jeg ikke, at vi kan, siger Kirstine van Sabben.

– Der skal selvfølgelig være en fornuftig ældrepleje over hele øen, og vi er jo normalt også imod at lægge det hele ét sted. Men vi har ikke diskuteret det, og jeg er ikke inde i detaljerne om de enkelte plejecentre, siger Claus Larsen-Jensen.

– Hvis jeg skal tage hensyn til mit eget lokalområde, kan det godt blive svært at tale for at tage Aakirkeby ud af byggeplanen. Karen (Lynn Jacobsen, S, red.) vil nok også have det samme problem i forhold til Nexø.

– Men når det er sagt, tror jeg også, at vi er nødt til at droppe nogle lokalpolitiske interesser her. Vi er nødt til at se på helheden og på, hvad der er sagligt, siger Claus Larsen-Jensen.

S og M ønsker helhedssyn

Sagen om byggestoppet blev i sidste uge behandlet i alle kommunalbestyrelsens udvalg. Det gav hverken Socialdemokratiet eller Moderaterne nogen samlet plan for, hvilke af kommunens byggearbejder det vil være bedst at gøre hvad med.

– Man kan ikke nå det samlede mål, hvis alle udvalgene har anlægsarbejder, som de gerne vil undtage. Derfor er vi nødt til at have en samlet diskussion af alle byggeprojekterne. Enten i økonomiudvalget eller i kredsen af gruppeformænd. Nok faktisk begge steder, siger Claus Larsen-Jensen.

– Hvis jeg havde været borgmester, havde jeg startet med at kalde gruppeformændene sammen og prøve at sætte en politisk retning. Og så tage en pejling af, hvor partierne står, siger Kirstine van Sabben.

– Jeg vil godt opfordre borgmesteren til at kalde gruppeformændene sammen. Ellers kommer vi til at sidde med et kludetæppe. Jeg tror, at vi er nødt til at sætte os op i helikopteren og tale ud fra et samlet overblik over alle byggeprojekterne, siger hun.

Jacob Trøst står derimod bag den måde, som kommunalbestyrelsen skal behandle byggestoppet på.

– Sagen har kørt på den helt normale måde, hvor sagerne kommer forbi fagudvalgene. Jeg synes, at det er vigtigt, at de får lejlighed til at komme med input indenfor deres område, siger han.

Kirstine van Sabben oplyser til Tidende, at hun har gjort Jacob Trøst opmærksom på en mulighed, som styrelsesloven giver ham i spørgsmål, der handler om budgettet. Nemlig at kalde alle partiernes gruppeformænd ind i økonomiudvalget.

– Den mulighed i loven har jeg gjort borgmesteren opmærksom på. Men den har han ikke brugt indtil nu, siger Kirstine van Sabben.

Søndag reagerede hun ved i stedet at skrive ud til alle de fire andre partier, der er med i forliget om årets kommunebudget, oplyser Kirstine van Sabben til Tidende. Blandt de fire er både Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.