Kommunen skal spare – staten ansætter stadig flere

Landets kommuner skal finde tre milliarder kroner på mindre administration, kræver regeringen. Det sker, selvom antallet af ansatte i statens egen administration er eksploderet i de seneste fem år. Både kommunerne og staten skal kigge indad, siger de bornholmske medlemmer af Folketinget.

Regionskommunen kommer til at spare op mod 30 millioner kroner på at skære ned på udgifterne til administration.

Det følger af, at SVM-regeringen vil have kommunerne til samlet at finde tre milliarder kroner på netop administration. De penge ønsker særligt Socialdemokratiet at bruge på bedre arbejdsvilkår for offentligt ansatte, der løber hurtigt i dag.

På Bornholm lander statens sparekrav oven i, at der i forvejen mangler cirka 130 millioner kroner på næste års kommunebudget.

Men i de senere år er det hverken regionskommunen eller landets 97 andre kommuner, der er gået forrest med at bruge flere penge på kontrol og administration. Det er derimod staten selv.

Bagest i den nye rapport fra det såkaldte Dybvad-udvalg har Berlingske bemærket, at antallet af årsværk i ministerierne er steget med 32 procent hen over de seneste fem år. I statens styrelser er antallet af årsværk i de seneste fem år steget med 41 procent.

Samlet har statens administration i dag knapt 11.800 flere ansatte end for fem år siden. Det svarer til det samlede antal medarbejdere i landets femtestørste kommune.

I kommunerne er antallet af administrative medarbejdere i samme periode kun vokset med 2,4 procent. Alligevel er det kommunerne, heriblandt Bornholm, der inden længe skal skære ned på administrationen.

Peter Juel: Uholdbart

På Christiansborg lægger både Lea Wermelin (S) og Peter Juel-Jensen (V) nu stemmer til regeringens politik. Begge reagerer på tallene ved at sige, at både staten og kommunerne må spare på administrationen. Forskellen er, at Lea Wermelin står helhjertet bag regeringens sparekrav til kommunerne, mens Peter Juel-Jensen ret tydeligt ikke gør det.

– Det er uholdbart. Tallene siger det jo selv, og svaret giver også sig selv: Man bør også kigge indad i staten. Det ender nok også med at gå på en anden måde, end der står i regeringsgrundlaget. Så både staten og kommunerne kommer til at spare penge på administration, siger han.

– Det er ikke noget, som mit parti er kommet med. Det er heller ikke Venstre, der står i vejen for, at staten også skal spare penge på kontrol og administration, siger Peter Juel-Jensen også.

– Jeg kan godt forstå, at kommunerne siger, at problemet ligger et andet sted. Lur mig, om det her ikke også bliver en varm kartoffel, når staten skal forhandle økonomi med kommunerne om ikke så længe.

Peter Juel-Jensen tvivler også på, at regionskommunen kan finde op mod 30 millioner kroner at spare på administration.

– Helt fra regionskommunens fødsel har man skullet finde penge. Jeg tror ikke, at der er meget tilbage at komme efter, siger han.

Wermelin: Kravet sår fast

Lea Wermelin føler sig sikker på, at kommunerne godt kan finde de tre milliarder kroner, som regeringen vil have kommunerne til at spare. Samtidig åbner hun for, at staten også selv skal bruge færre penge på administration.

– Jeg tænker ikke, at det er enten eller. Jeg tænker, at det er både og, så man også kommer til at spare på administration i staten. Men vi vil stadig gerne spare tre milliarder på administration i kommunerne og bruge dem på medarbejderne i vores kernevelfærd, så de ikke skal løbe så stærkt, siger hun.

Lea Wermelin påpeger også, at coronaepidemien og "betydelige investeringer i Skat" er med til at forklare, hvorfor staten har rustet så kraftigt op på sin administration i de senere år. Samtidig medgiver hun, at de to poster ikke forklarer det hele.

– Jeg synes også, at man skal se på, hvorfor der bliver brugt så mange penge på administration i staten. Men samtidig nægter jeg at tro på, at det virkelig er nødvendigt, at kommunerne bruger 40 milliarder kroner om året på administration, siger Lea Wermelin.

– Selvfølgelig kan kommunerne skære ned på administrationen. Kommunerne kan ikke bare skubbe bolden fra sig. Vi skærper hele tiden kontrollen og kravene, men dem der skal modtage velfærden siger samtidig, at velfærden ikke er god nok, siger hun.

Lea Wermelin vil heller ikke tage det for givet, at regionskommunens del af sparekravet kan blive på op mod 30 millioner kroner. Tallet kommer frem ved at gå ud fra, at Bornholm udgør ret præcist en hundrededel af Danmark.

– Det er lidt af en servietberegning. Samlet skal kommunerne spare tre milliarder kroner på administration. Men ud af det kan man ikke automatisk lede, at Bornholm med en meget udfordret økonomi skal levere det samme som de kommuner, der har flere penge, siger Lea Wermelin.

Kokosolie og undertrøjer

Kommunernes to ledende figurer brugte tirsdag de store forskelle på væksten i statens og kommunernes udgifter til administration til at fyre bredsider af mod den regering, som begge deres partier er med i. Som formand og næstformand for Kommunernes Landsforening gik både Kalundborg-borgmester Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) ud med konkrete eksempler.

– Når vi ser på vores analyser, viser de, at det ofte er myndighedspersoner, som kommunerne ansætter flere af. Det skyldes de mange krav, der er til for eksempel sagsbehandling. Men det er jo staten, der stiller alle kravene til vores administration, siger Martin Damm ti Berlingske.

– Jeg tror ikke, du kan finde nogen ude i kommunerne, der ikke havde fornemmet, at hele denne her meget nidkære styring fra staten vokser. Der er efterhånden ikke grænser for, hvad vi bliver bedt om at undersøge og kontrollere. Og det er jo tegn på, at der er blevet ansat nogle flere, der kan stille de krav, siger KL-formanden til Danske Kommuner.

I Aarhus peger også Jacob Bundsgaard på, at de mange ekstra ansatte i ministerierne og statens styrelser i sig selv fører til, at kommunerne må følge efter, i hvert fald i et vist omfang. Det leder frem til "en gensidig oprustning, der ikke fører ret megen kvalitet med sig", siger Jacob Bundsgaard til Berlingske.

– Tingene følges ad. For hver gang man ansætter en medarbejder i en styrelse til at stille spørgsmål og kontrollere kommunerne, er der jo nogen i den anden ende, som skal svare på de spørgsmål og de kontrolforanstaltninger, der bliver sat op, siger han.

Både Jacob Bundsgaard og Martin Damm har som eksempler tidligere peget på, hvordan staten har sat kommunerne til at dokumentere, hvilke forproducerede madvarer med kokosolie og palmefedt, der findes i borgernes mad.

De to borgmestre har også nævnt hæve-sænkeborde og borgernes forbrug af uldundertrøjer blandt de emner, som staten har pålagt kommunerne at rapportere fakta ind om.