Kommunaldirektør: Opbremsning et udtryk for situationens alvor

Kommunens direktion opfordrer til, at der trædes på forbrugsbremsen, hvis der skal genoprettes en sund kassebeholdning. Det er nødvendigt af hensyn til situationens alvor, forklarer kommunaldirektøren.

Advarselslamperne blinker i regionskommunen.

Kassebeholdningen er faldet så meget, at kommunens direktion anbefaler politikerne at træde på bremsen. Det fremgår af dagsordenen til økonomi- og klimaudvalgets møde onsdag.

Af sagsfremstillingen fremgår det, at kommunens kassebeholdning er faldet det seneste år, og at den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage dermed også er faldet. Estimater over udviklingen i kassebeholdningen viser, at den gennemsnitlige beholdning over 365 dage vil falde til under målsætningen på 75 millioner kroner. Udviklingen er særligt bekymrende i forhold til at overholde den såkaldte kassekreditregel, der betyder, at kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder skal være positiv.

– Jeg synes, det er fornuftigt, at vi gør tiltag til at bremse op, for vi kan jo se, at den udvikling, der har været, er kraftigere, end vi havde forudset, siger borgmester og formand for økonomi- og klimaudvalget, Jacob Trøst (K).

Han fortæller, at han allerede inden budgetforhandlingerne drøftede punktet med kommunens direktion.

– Den her sag blev skrevet, inden der var et budgetforlig på plads. Vi har snakket om, at det nok er godt, at vi i økonomiudvalget nikker til, at vi skal lave nogle planer for, hvordan vi sikrer os, at vi ikke udhuler økonomien yderligere.

Anlægsplaner og farvekridt

Kommunens direktion ønsker ifølge sagsfremstillingen her og nu at iværksætte initiativer til en opbremsning af forbruget i budget 2023.

Der nævnes i den forbindelse tiltag som generel tilbageholdenhed på indkøb samt stop eller annullering af anlægsarbejder som konkrete muligheder. Og ifølge kommunaldirektør Sine Sunesen er det to kategorier af tiltag, man har i værktøjskassen.

– Der er jo nogle besparelser, man kan tage på administrativt niveau, som ikke kræver politiske beslutninger, men hvor man alligevel gør klogt i at have politisk opbakning. Det kan være at udskyde indkøb af nyt farvekridt i børnehaven eller lade være med at genbesætte en given stilling lige nu og her, men i stedet trække den lidt. Det er noget, man administrativt selv kan beslutte at gøre, siger Sine Sunesen og fortsætter:

– Den anden kategori er, hvor vi prøver at se på, om der er nogle anlægsplaner, som vi står over for lige nu, som vi enten kan udskyde eller få en politisk godkendelse til, at den lader vi helt være med. Det er jo selvfølgelig altid sværere, fordi det er noget, hvor der har været nogle foregående politiske diskussioner.

Kommunaldirektøren forklarer, at opfordringen til at træde på forbrugsbremsen er et klart udtryk for situationens alvor, hvor kommunen, som beskrevet, står med en kassebeholdningen, der er voldsomt presset.

– Det er alvorligt, for vores likviditet har det ikke for godt. Men det skal selvfølgelig gøres på en måde, så det er mindst muligt indgribende over for borgerne. Det er hele tiden en afvejning af, hvor indgribende det er i den service, man leverer, fortæller kommunaldirektøren.

Ikke uhørt

Selvom det kan virke voldsomt, når kommunens administration anbefaler at træde på bremsen, er det ikke et uhørt tiltag i landets kommuner.

Det fortæller projektchef hos forsknings- og analysecentret Vive med ekspertise i kommunaløkonomi, Niels Jørgen Mau Pedersen.

– Det er noget, man ser en gang imellem. Særligt her i 2022 og 23, hvor kommunerne, ligesom mange andre, blev noget overrasket over den høje inflation. Der er i hvert fald mange kommuner, som har været ude med spareinitiativer, men det er ikke det samme som at sige, at det ikke er alvorligt, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Kunne eller burde man have gjort noget tidligere?

– Man har jo selvfølgelig haft mulighed for at rebe sejlene noget tidligere, men der er også noget forhandling i det her. Nogle kommuner havde måske håbet, at økonomiaftalen for 2024 havde været mere generøs, end den endte med at blive.

For Jacob Trøst har det først og fremmest handlet om ikke at forstyrre budgetprocessen ved at lave for mange tiltag løbende.

– Det vil jo altid være en diskussion, hvornår man skal sætte ind med sådan noget. Jeg synes, det hører hjemme i en budgetplanlægning. Personligt har jeg vurderet, at det vigtigste var, at vi fik lavet et økonomisk sundt budget for 2024 og så sikre, at vi får lavet nogle langsigtede besparelser, der på sigt kan rette op på det her.

Men hvorfor er det så stadig nødvendigt at bremse forbruget nu?

– Jeg tror, det er fordi, der kan ske så mange ting ved det kommunale budget. Vi har jo set det sidste år, at der er mange ting, der er gået galt, og mange budgetter, der er skredet. Vi bliver nødt til at forberede os på, hvilke tiltag vi kan lave, hvis det bliver nødvendigt, siger Jacob Trøst.

Ekstra rød lampe

Med det netop indgåede budgetforlig, hvor det blandt andet blev besluttet at putte de 27 millioner kroner, som kommunen modtog ekstra i grundskyld, i kommunekassen, vurderer borgmesteren, at man står et bedre sted med kassebeholdningen.

– Det har afbødet en del, at vi har besluttet at lægge de 27 millioner i kassen. Og så har vi lavet et budget, hvor der umiddelbart er et overskud på driften, men derfor kan det godt være, at der er behov for yderligere tiltag, og det er en ekstra rød lampe, at vi nu får synliggjort, at der er behov for, at vi træder på bremsen, siger Jacob Trøst.

Og det er der behov for, mener Sine Sunesen.

– Det er selvfølgelig rigtig godt, at de midler er blevet lagt i kassen, så vi har fået lagt lidt mere bund i den. Men det er jo først fra 2024, så vi har alligevel en resterende del af året, og vi ved allerede nu, at nogle af vores centre er i underskud. Så man kan ikke bare sige: ”pyha, nu er vi snart inde i 2024, og så går det nok”, fortæller kommunaldirektøren.