Kommunalbestyrelsen i aften: Elpriser, affald, energiø – og dronningens sommerbesøg

Det bliver lidt teknik-tungt, men aftenens møde i kommunalbestyrelsen er samtidig præget af sager, der optager rigtig mange på Bornholm netop nu. Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan tørne sammen en hel håndfuld gange.

At være for eksempel ingeniør vil ikke komme dårligt tilbage, hvis man gerne vil følge med i aftenens møde i kommunalbestyrelsen. Er man ikke så heldig, må man nøjes med lidt hjælp fra journalister.

Mødet er præget af sager om teknik og konstruktioner. Men samtidig vedkommer sagerne mange, nogle af dem faktisk alle på Bornholm.

Det er den høje pris for elektriciteten. Og det er spillereglerne for den eller de virksomheder, der vil byde ind på at hente bornholmernes affald. Internt i kommunen er det klimaplanen og planen for at ruste op på den kommende energiø ved at sætte mere mandskab af. Og skulle det hele blive lige en tand for tungt, vil man godt og vel midtvejs i mødet kunne drømme sig en tur til den kommende Nexø Strandpark, der også vil komme et skridt fremad torsdag aften.

Mødet bliver ikke nødvendigvis langt. I sagerne om klima og affald kommer René Danielsson (DF) til at markere, at Dansk Folkeparti ikke kan stemme, som flertallet gør. Begge sager rummer kimen til at genoptage DF og Enhedslistens løbende uenigheder, men om debatten bliver lang vil meget afhænge af, om særligt Enhedslisten vil lege med eller bare stemme sagerne igennem.

Hvad der end vil være gået forud til den tid, kommer Dansk Folkeparti til at tage en form for revanche, når mødet nærmer sig sin ende. For her vil det handle om at sætte en halv million kroner af til dronningens besøg på Bornholm i starten af juni. Og her vil det være republikanske Enhedslisten, der kommer i mindretal, mens helt anderledes kongetro DF vil tilhøre det flertal, der bevilger de 500.000 kroner.

De høje elpriser

Før vi kommer dertil, vil Enhedslisten allerførst forsøge at få de andre partier med til at skrive et brev. Det brev skal i så fald sendes til Forsyningstilsynet og have form af en klage over bornholmernes høje pris på el.

386 øre pr. kilowatttime budgetterer Trefor med, at elprisen i år vil blive på Bornholm. "Betydeligt over" landets gennemsnitspris på 242 øre i tredje kvartal af sidste år, noterer Enhedslisten i sit udkast. Og endnu længere over de 158 øre, som en kilowatttime i gennemsnit kostede på landsplan i fjerde kvartal.

Sagens kerne er det såkaldte nettab. Alle elselskaber i verden taber mere eller mindre energi, når de distribuerer eller transporterer elektricitet rundt i systemet. Under den transport bliver en del af elektriciteten omdannet til varme, for eksempel i kabler og tranformatorstationer. Nettabet er den elektricitet, der går tabt.

Den tabte elektricitet skal Trefor og de andre elselskaber i stedet købe på det åbne marked. Og her forstår Enhedslisten ikke, hvordan nettabet kan udgøre hele 44 procent af de tariffer, som Trefor opkræver hos bornholmerne i år.

"Konsekvensen af det høje budgetterede prisniveau for den el, der indkøbes af Trefor El-net Øst til dækning af nettabet, er, at de bornholmske strømforbrugere ufrivilligt agerer bank for Trefor Elnet Øst", står der i det udkast til et brev til Forsyningstilsynet, som Enhedslisten gerne vil have den samlede kommunalbestyrelse til at stå bag.

Alt sammen med det formål, at Forsyningstilsynet pålægger Trefor, at "strømforbrugere ikke påføres en større omkostning til nettab, end hvad markedsprisen tilsiger", og at Forsyningstilsynet i øvrigt tager skridt til, "at nettabet i sig selv ikke udvikler sig til et attraktivt forretningsområde."

Energiø kræver folk

Den kommende energiø griber ind i snart sagt alt, hvad kommunen beskæftiger sig med: Erhverv, job, fysisk planlægning, natur, miljø samt skoler og daginstitutioner (fordi energiøen ventes at tiltrække mennesker i den arbejdsdygtige alder, og fordi den slags mennesker ofte har børn). Ældreplejen er snart sagt alene om ikke at blive berørt af energiøen.

Over for det står, at kun én af kommunens godt 3.500 ansatte i dag udelukkende beskæftiger sig med energiøen: Projektleder Caroline Meyer White.

Med den sag, som kommunalbestyrelsen behandler torsdag aften, kan hun inden længe få tre kolleger. De i så fald fire medarbejdere vil tilsammen udgøre kommunens sekretariat for energiøen. Til en samlet ektra udgift på 6,8 millioner for alle årene frem mod 2026.

Der bliver rigeligt med arbejdsopgaver, men de nye medarbejdere er i grove træk udset til at være en til at arbejde med de kommende udbud og med at sikre kompensation til naboerne. En der fokuserer på uddannelser og på job- og erhvervsmuligheder, både til lands og i havnene. Og en til at håndtere Bornholms adgang til billig el og overskudsvarme, power-to-x og Bornholm som test-ø. I kraft af en teknisk og/eller ingeniørmæssig kunnen.

Der tegner sig et flertal for at lade kommunen mande op på energiøen. Torsdag aften bliver det spændende, om skeptiker-partierne Enhedslisten og Venstre vil slutte sig til de fem andre partier. Eller om de vil prøve at ændre på det oplæg, der ligger, for så også at stemme for, hvis det lykkes. Eller om EL og V vil holde sig helt udenfor.

Skraldets spilleregler

Endnu en omgang skrald står også på plakaten. For efter at kommunen rev kontrakten med HCS i stykker, skal der findes et andet selskab til at samle affaldet ind. I otte år fra januar 2025.

Kontrakten på det bornholmske affald er så stor, at den skal sendes i udbud. Faktisk skal den sendes i to forskellige udbud: Et udbud om at levere materiellet. Og et andet udbud om at samle affaldet ind med det materiel, der bliver valgt.

For at kunne byde skal virksomheder leve op til nogle krav, og det er de krav og spilleregler, som kommunalbestyrelsen skal vedtage torsdag aften. Hvordan det vil ende ligger allerede fast. For i udvalgene har kun Dansk Folkeparti sagt nej til at stemme for det oplæg, der ligger på bordet.

DF siger fra over for fire af de i alt ni enkeltdele, som sagen er delt op i. Prisen skal vægte mindre end 50 procent, når kommunen skal vælge HCS' afløser, mener DF. Partiet frygter, at Bornholm i modsatte fald vil få en discount-indsamling af skraldet af for dårlig kvalitet.

DF vil også holde fast i, at den kommende affaldsindsamler skal have penge til rådighed til at kunne forbedre sit produkt i løbet af de otte år, som konrakten vil komme til at løbe. Logikken handler om, at der i løbet af så lang en periode vil dukke bedre løsninger op end i dag, og at der i udbuddet skal være penge sat af til, at operatøren kan forbedre in løsning undervejs. Men udbuddets såkaldte innovationspulje står på forhånd til at blive sløjfet.

Dansk Folkeparti er desuden imod hele konstruktionen med tre affaldsbeholdere pr. husstand de steder, hvor det er muligt – og såkaldte miljØer som centrale opsamlingspunkter de steder, hvor det ikke er muligt. Endelig vil DF ikke belønne operatører, der tilbyder at samle affaldet ind med elbiler. Fordi det er en dyrere løsning.

Det meste af det stof har kommunalbestyrelsen været igennem før. Så partierne kender hinandens positioner. Om debatten bliver lang eller kort er svært at sige på forhånd.

Penge til klimaøkonomer

Er Dansk Folkeparti og Enhedslisten ikke blevet tilstrækkeligt trætte af hinanden endnu, giver sagen om klimaplanen en chance for igen at tænde stemmebåndene.

Bornholm skal have en klimaplan. Det besluttede den forrige kommunalbestyrelse forrige år. Nu ligger der så et udkast klar.

Klimaplanen udpeger hvor og hvordan kommunen kan udlede mindre CO2, sikre såkaldt "klimarobusthed", og hvordan det arbejde endda kan ende med at bringe ikke mindre, men mere værdi til Bornholm.

Det vil alt sammen kræve to medarbejdere mere i kommunen. Og hvor Enhedslisten står varmt bag den idé og også gik ned i de finere detaljer, da sagen var i udvalg, mener DF, at kommunen kan bruge de penge til noget, der er mere nødvendigt.

Kommunerne står over for at skulle spare på administrationen. På Bornholm er bedste bud, at regeringen krav vil summe op til cirka fem millioner kroner om året.

På den baggrund – og fordi næste års kommunebudget allerede er i storslået minus – vil René Danielsson (DF) torsdag aften tale for, at lærere, pædagoger og plejepersonale (m.m.) må betragtes som vigtigere end klimaøkonomer. Som også før vil debattens længde sikkert nok afhænge af, om særligt Enhedslisten vil lade sig provokere.

Dronningens heste

Og endelig: En udflugt til stranden og et kongeligt besøg.

Nexø Strandpark har været på vej de seneste fem år. Nu er det kommet så vidt med den kommende kunstigt anlagte strand, at den bliver gjort til et tillæg til kommuneplanen.

I praksis er der brug for en lokalplan. Men fordi Nexø Strandpark bliver skabt på indvundet havbund, må man se på kommuneplanen først. Her skal strandparkens område (der jo i dag er hav) først udpeges som et såkaldt bydannelsesområde. Før kan man ikke lokalplanlægge noget.

Selve sagen er en formalitet, men for Nexø Strandpark er det stof til fremtidens historiebøger, fordi strandparken kommer endnu et skridt nærmere i dag.

Til sidst majestæten: 500.000 kroner vil det koste kommunen, når Dronning Margrethe kommer til Bornholm i starten af juni. Heraf 100.000 kroner alene til at håndtere Gardehusarregimentets Hesteeskadron, der også kommer med. Pengene skal komme fra puljen til at afholde valg. For man regner ikke med nogen valg i år.

Se sagen om klimaplanen herover, nu bare med omvendte roller. For nu bliver det Morten Riis (EL) og Helle Munk Ravnborg (EL), der vil kunne sige, at penge til pædgagoger og lærere og plejepersonale må være vigtigere end at fjerne hestepærer fra et regiment af tinsoldater. Og DF, der får travlt med at forsvare begge dele – og majestæten med.