I fuld længde: Her er Morten Riis' klage over påståede lovbrud

Viceborgmester Morten Riis har indklaget borgmester Jacob Trøst, kommunaldirektør Sine Sunesen og yderligere 13 medlemmer af kommunalbestyrelsen for lovbrud i sagen om reglerne for den kørselsgodtgørelse, som kommunens ansatte kan modtage. Klagen er sendt til Ankestyrelsen, der er den instans under staten, der behandler klager over praksis i kommunerne. Her er hele klagen, som Morten Riis har sendt.

Til Ankestyrelsen

Jeg retter hermed henvendelse til Ankestyrelsen, idet jeg som medlem af kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune (BRK) har klaget til kommunaldirektør Sine Sunesen og borgmester Jacob Trøst, hvorpå disse har henvist mig til jer, da det er Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne.

Min klage går på fire punkter:

1. Jeg mener ikke, at kommunaldirektøren svarede så fyldestgørende som muligt i et skriftligt spørgsmål, jeg stillede kommunaldirektøren den 4. juli 2023, og at hun dermed ikke har levet op til sine pligter som embedsmand.

2. Jeg mener, at kommunaldirektøren (jvf. Kommunestyrelseslovens paragraf 40, stk. 2) burde have sikret sig kommunalbestyrelsens bevilling for en beslutning truffet på direktionsmødet, den 28. februar 2023 – en beslutning, som nu er tilbagetrukket pr. 1. januar, 2024, men som kommunalbestyrelsen endnu ikke har behandlet som en bevillingssag.

3. Jeg mener, at borgmesteren ikke har levet op til sit ansvar, og at han (jf. Kommunestyrelseslovens paragraf 31, stk. 3) ikke har draget omsorg for, at en sag, der kræver kommunalbestyrelsens beslutning, er blevet forelagt denne.

4. Og endelig mener jeg, at kommunalbestyrelsen traf en beslutning i strid med Kommunestyrelsesloven paragraf 11, da den på formandens (borgmesterens) foranledning nægtede at behandle et medlemsforslag fra undertegnede.

Sagen:

Den 28. februar 2023 vedtager direktionen i BRK på et direktionsmøde at ændre på kriterierne for, hvornår der kan udbetales kørselsgodtgørelse til høj takst til medarbejdere, der benytter egen bil i tjeneste (bilag 1).

På mødet foreligger et notat (bilag 2) fra BRK’s Økonomi- og Personaleafdeling, der advarer om ændringen af kriterierne. Økonomi og Personale anbefaler at fastholde den gældende praksis og estimerer et merforbrug på 874.394 kroner, dersom afregning til høj takst gøres til den gældende afregning for al kørsel.

På trods af dette notat træffer direktionen sin beslutning den 28. februar – uden at orientere kommunalbestyrelsen eller forelægge kommunalbestyrelsen en bevillingssag, idet man, som det fremgår af en mail fra kommunaldirektøren (bilag 3), forventede at en eventuel merudgift kunne holdes "indenfor centrenes budgetter".

Den 4. juli, 2023 skriver jeg til direktionen og borgmesteren (bilag 3) og spørger:

"Er det korrekt, at BRK er gået tilbage til at godtgøre medarbejdernes befordring ved statens høje takst pr. april i år? Hvis det er således, så har jeg svært ved at se, at en sådan beslutning ikke skal forbi kommunaldirektøren, da fastsættelsen af taksten sidst netop var del af et budgetforlig. Kan I oplyse mig, hvad det forventede merforbrug ved ændringen er?".

Kommunaldirektørens svar af den 6. juli 2023 bekræfter, at det er korrekt, at man har foretaget en ændring af kriterierne, om end man ifølge den nye praksis ikke udbetaler høj sats i alle situationer. I forhold til om beslutningen kræver en bevilling i kommunalbestyrelsen, henvises der til en tidligere, administrativ beslutning af lignende art, ligesom det afkræftes, at tidligere beslutninger har været truffet politisk.

I forhold til spørgsmålet om det forventede merforbrug lyder svaret:

"Derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt siges noget konkret om, om der vil være et merforbrug, og det vil skulle ses i en større sammenhæng. Det vil fortsat være sådan, at udbetaling af kørselsgodtgørelse skal holdes inden for centrenes budgetter, herunder hvis der kommer flere udgifter til betaling efter høj takst."

Her er det min overbevisning, at kommunaldirektøren ikke svarer så fyldestgørende, som hun kan og burde. Hun burde i denne situation have henvist til Økonomi og Personales notat og eventuelt tilføjet de forbehold, som hun havde fundet nødvendige.

Ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing burde kommunaldirektøren tilmed have svaret, hvad praksis havde kostet indtil dato. Således udtaler han sig den 2. december 2023 til Bornholms Tidende (bilag 4).

Den 26. september 2023 spørger jeg opfølgende, om kommunaldirektøren vil sende mig "referaterne samt bilag fra det direktionsmøde og chefgruppemøde, hvor beslutningen om ændring af taksten for befordring blev behandlet" (bilag 5).

Den 2. oktober 2023 modtager jeg et svar (bilag 6) ikke alene med det forespurgte, herunder det notat fra Økonomi og Personale af 13. februar 2023, men også med en opgørelse over forbruget fra ændring af praksis den 1. april og indtil den 30. september 2023 (bilag 7). Den viser, at den samlede kørselsgodtgørelse i løbet af blot 6 måneder er øget med 1,2 millioner kroner og specifikt i forhold til den høje sats med 1,36 millioner kroner.

På trods af dette merforbrug tager hverken kommunaldirektøren eller borgmesteren (der har modtaget begge mine mails og kommunaldirektørens tilhørende svar) initiativ til at lægge en bevillingssag op til kommunalbestyrelsen.

Jeg orienterer mundtligt de andre partiers gruppeformænd om kommunaldirektørens svar og merforbruget på gruppeformandsmødet den 3. oktober 2023 og beder borgmesteren sende svaret videre til denne kreds, hvilket han gør den 10. oktober 2023.

Jeg annoncerer også på gruppeformandsmødet, at jeg har tænkt mig at fremsætte et medlemsforslag til førstkommende kommunalbestyrelsesmøde, hvis ikke administrationen af egen drift iværksætter noget.

Det, der bør iværksættes, er som minimum en orienterings- og en bevillingssag i kommunalbestyrelsen. Men taget i betragtning, hvordan merforbruget alene det første halve år har udviklet sig, mener jeg også, at beslutningen bør omstødes.

Ifølge kommunestyrelseslovens paragraf 40, stk. 2 fremgår det, at:

"Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling."

Da direktionen den 28. februar 2023 træffer sin beslutning om at ændre praksis for kørselsgodtgørelse, sker det ifølge svaret fra kommunaldirektøren i mailen af den 6. juli, 2023 ud fra den opfattelse, at et eventuelt merforbrug kan afholdes "indenfor centrenes budget".

Det er imidlertid almindeligt kendt, at flere af BRK’s centre nu, men også på det pågældende tidspunkt allerede var udfordret på deres budget. Dette gælder særligt for Center for Børn og Familie, der jf. budgetopfølgningen pr. den 30. april, 2023 (bilag 8) viser et forventet underskud på 23,9 millioner kroner i 2023, og som ifølge bilag (bilag 9) i mail fra kommunaldirektøren til undertegnede den 2. oktober 2023 er det center med den suverænt største andel af den samlede kørselsgodtgørelse.

Det er min opfattelse, at kommunaldirektøren, da hun kunne konstatere, at merforbruget i forhold til den samlede kørselsgodtgørelse allerede var øget med 1,2 millioner kroner blot på et halvt år burde have forelagt kommunalbestyrelsen en bevillingssag til enten bekræftelse af den ændrede praksis eller til at tilbagerulle praksis for kørselsgodtgørelse, da denne formentlig i forhold til flere centre, men i hvert fald i forhold til Center for Børn og Familie ikke kunne holdes indenfor centrets budget.

Idet det er min påstand, at direktionen burde have forelagt kommunalbestyrelsen en bevillingssag i tidsrummet imellem ikrafttrædelsen af den ændrede praksis for kørselsgodtgørelse d. 1. april, 2023 og budgetopfølgningen pr. den 30. september, 2023, følger det subsidiært, at formanden for kommunalbestyrelsen heller ikke har levet op til sine forpligtelser jvf. Kommunalstyrelseslovens § 31, stk. 3, der siger, at "Formanden fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer."

Da formanden (borgmesteren) har modtaget samtlige e-mails i korrespondancen mellem kommunaldirektøren og undertegnede, burde han af egen drift have taget initiativ til at sikre den fornødne bevilling i kommunalbestyrelsen.

Den 16. november 2023 fremsender jeg kommunalbestyrelsen og direktionen et medlemsforslag til behandling på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde den 30. november 2023 (bilag 10).

Dette forslag består overordnet af to dele – et ønske om, at kommunalbestyrelsen orienteres om ændringen, hvilket den på nuværende tidspunkt end ikke er blevet, samt en opfordring til at omgøre direktionens beslutning og tilbagerulle praksis til den tidligere.

Punktet er dagsordenssat som det andet punkt, men under punkt 1 orienterer borgmesteren om, at sagen har været diskuteret på et forudgående gruppeformandsmøde, hvor der tegnede sig et bredt flertal for beslutningen. På den baggrund har direktionen ifølge borgmesteren truffet en fornyet beslutning om at tilbagerulle praksis til den tidligere praksis pr. 1. januar 2024, og derfor anmoder borgmesteren kommunalbestyrelsen om ikke at behandle medlemsforslaget.

Det protesterer jeg imod, da jeg mener, at det strider mod den ret, der er beskrevet i Kommunestyrelseslovens paragraf 11. Efter en kort pause med juridisk konsultation bliver der foretaget en afstemning, og med stemmerne 14 for og 9 imod bliver det vedtaget at tage punktet af dagsorden (bilag 11).

Jeg finder det ganske kritisabelt, at den ret som ethvert kommunalbestyrelsesmedlem jvf. Kommunalstyrelseslovens paragraf 11 besidder, nemlig retten til at fremsætte forslag til beslutninger, således er blevet trådt under fode. Mig bekendt kan forslag kun behandles sådan, hvis forslaget ikke lovligt vil kunne vedtages, at det for eksempel er en genbehandling af en allerede behandlet sag eller et spørgsmål, hvor kommunen slet ikke er kompetent.

"Medlemsforslag: Vedrørende takst ved befordring" blev således aldrig realitetsbehandlet, og jeg finder det ganske tvivlsomt, om det er med hjemmel i lov, at et flertal i kommunalbestyrelsen på borgmesterens opfordring og endda efter indhentning af juridisk bistand traf denne beslutning. Det strider i hvert fald imod ånden i loven, som netop har karakter af en mindretalsbeskyttelse.

Og endelig er det vigtigt for mig at understrege, at der til trods for, at direktionen på dagen for behandlingen af "Medlemsforslag: Vedrørende takst ved befordring" valgte at tilbagerulle deres beslutning om ændring af praksis for kørselsgodtgørelse, pr. den 1. januar 2024 fortsat endnu ikke er givet den fornødne bevilling til direktionens ændring af praksis for kørselsgodtgørelse pr. 1. april 2023. Så det merforbrug, der kommer til at vise sig i 2023, savner fortsat en hver godkendelse af den eneste forsamling, der ifølge Kommunestyrelsesloven kan give denne, nemlig kommunalbestyrelsen.

Jeg ser frem til jeres afgørelse og stiller mig naturligvis gerne til rådighed for uddybende spørgsmål.

Venlig hilsen

Morten Riis