Det protesterer jeg imod, da jeg mener, at det strider mod den ret, der er beskrevet i Kommunestyrelseslovens paragraf 11. Efter en kort pause med juridisk konsultation bliver der foretaget en afstemning, og med stemmerne 14 for og 9 imod bliver det vedtaget at tage punktet af dagsorden (bilag 11).
Jeg finder det ganske kritisabelt, at den ret som ethvert kommunalbestyrelsesmedlem jvf. Kommunalstyrelseslovens paragraf 11 besidder, nemlig retten til at fremsætte forslag til beslutninger, således er blevet trådt under fode. Mig bekendt kan forslag kun behandles sådan, hvis forslaget ikke lovligt vil kunne vedtages, at det for eksempel er en genbehandling af en allerede behandlet sag eller et spørgsmål, hvor kommunen slet ikke er kompetent.
"Medlemsforslag: Vedrørende takst ved befordring" blev således aldrig realitetsbehandlet, og jeg finder det ganske tvivlsomt, om det er med hjemmel i lov, at et flertal i kommunalbestyrelsen på borgmesterens opfordring og endda efter indhentning af juridisk bistand traf denne beslutning. Det strider i hvert fald imod ånden i loven, som netop har karakter af en mindretalsbeskyttelse.
Og endelig er det vigtigt for mig at understrege, at der til trods for, at direktionen på dagen for behandlingen af "Medlemsforslag: Vedrørende takst ved befordring" valgte at tilbagerulle deres beslutning om ændring af praksis for kørselsgodtgørelse, pr. den 1. januar 2024 fortsat endnu ikke er givet den fornødne bevilling til direktionens ændring af praksis for kørselsgodtgørelse pr. 1. april 2023. Så det merforbrug, der kommer til at vise sig i 2023, savner fortsat en hver godkendelse af den eneste forsamling, der ifølge Kommunestyrelsesloven kan give denne, nemlig kommunalbestyrelsen.
Jeg ser frem til jeres afgørelse og stiller mig naturligvis gerne til rådighed for uddybende spørgsmål.
Venlig hilsen