Morten Riis: Trøst og Sunesen brød loven

Borgmester Jacob Trøst, kommunaldirektør Sine Sunesen samt yderligere 13 medlemmer af kommunalbestyrelsen har tilsidesat loven om kommunernes styrelse i sagen om de ændrede regler for kørselsgodtgørelse i kommunen, taler Morten Riis for i officiel klage til Ankestyrelsen.

Viceborgmester Morten Riis (EL) har indklaget borgmester Jacob Trøst (K) og kommunaldirektør Sine Sunesen for i alt tre tilfælde af påståede lovbrud. Kommunaldirektøren er desuden blevet indklaget for at have forsømt sine pligter som embedsmand.

14 medlemmer af kommunalbestyrelsen er endelig blevet indklaget for ikke at have overholdt loven ved kommunalbestyrelsens møde den 30. november: Alle fem medlemmer af Konservative, alle tre fra Dansk Folkeparti, Bjarne Hartung Kirkegaard (KD), Kirstine van Sabben (M), Karen Lynn Jacobsen og Anne Jensen (begge S), Brian Kofoed (V) samt Michael Hendriksen (DD).

Klagen udspringer af sagen om den kørselsgodtgørelse, som kommunens ansatte modtager. Her ændrede kommunens direktion i februar reglerne til gunst for de ansatte – og på en måde, der på et halvt år frem til oktober var med til at koste kommunen en ekstra udgift på lige over 1,2 millioner kroner.

Fra nytår bliver reglerne nu rullet tilbage til det regelsæt, der gjaldt frem til dette forår. Det besluttede kommunens direktion umiddelbart op til kommunalbestyrelsens seneste møde den 30. november. Formelt har kommunalbestyrelsen aldrig besluttet at vende tilbage til det gamle regelsæt.

Dermed mener Morten Riis bare ikke, at sagen kan slutte. For han mener, at i alt 15 personer i Bornholms øverste politiske og administrative ledelse overtrådte den kommunale styrelseslov på tre forskellige tidspunkter i forløbet, der samlet strakte sig over 10 måneder.

Derfor har han indbragt sagen for Ankestyrelsen, der behandler klager over praksis i kommunerne.

– Den her sag handler om, hvordan vi træffer beslutninger i kommunen. Og om hvordan vi sikrer, at både loven og de budgetter, der er blevet lagt, bliver overholdt, siger Morten Riis.

– Jeg har brug for at få afklaret, om den embedsførelse, der har været i den her sag, er i overensstemmelse med loven og med skik for god embedsførelse. Det troede jeg egentlig også, at borgmesteren og kommunaldirektøren ville være interesseret i at få afklaret. Men når de i deres svar til mig henviser mig til at klage til Ankestyrelsen, må jeg jo gøre det.

Direktører handlede alene

Første del af Morten Riis' klage handler om, at kørselsreglerne blev ændret, uden at kommunalbestyrelsen fik sagen til behandling. I stedet ændrede kommunaldirektør Sine Sunesen og kommunens to andre direktører reglerne rent administrativt.

Op til kommunalbestyrelsens møde i november oplyste Sine Sunesen, at de tre direktører havde betragtet sig som kompetente til at ændre reglerne på egen hånd, fordi tidligere kommunaldirektør Laila Kildesgaard gjorde det samme for 10 år siden.

Men det er Morten Riis uenig i. Han mener, at Sine Sunesen tilsidesatte paragraf 40 stk. 2 i loven om kommunernes styrelse ved ikke at forelægge sagen for kommunalbestyrelsen.

"Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling", lyder denne bestemmelse i loven.

– Kommunalbestyrelsen har det økonomiske ansvar for kommunens drift. Som led i det er det kommunalbestyrelsen, der lægger kommunebudgettet. Hvis man så derefter påfører kommunen nogle ekstra udgifter, eller hvis man bare overvejer at gøre det, skal kommunalbestyrelsen også godkende det, siger Morten Riis.

Borgmesteren svigtede

Fordi kommunaldirektøren ikke præsenterede sagen om kørselsgodtgørelsen for kommunalbestyrelsen, handler Morten Riis' næste påstand om lovbrud af borgmester Jacob Trøst: Når Sine Sunesen ikke lagde sagen frem for kommunalbestyrelsen, burde borgmesteren have gjort det, mener Morten Riis.

Men det gjorde Jacob Trøst ikke. Dermed overtrådte han ifølge Morten Riis styrelseslovens paragraf 31.

"Formanden (borgmesteren, red.) drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer", hedder det her.

– Borgmesteren modtager også alle de spørgsmål og svar, der går mellem kommunaldirektøren og mig. Noget af det første, jeg spørger om, er, om de ændrede regler for kørselsgodtgørelsen ikke kalder på, at kommunalbestyrelsen bliver forelagt en bevillingssag, siger Morten Riis.

– Så en af de første klokker, der bør ringe for borgmesteren, er, om han ikke bør sørge for, at kommunalbestyrelsen faktisk får en bevillingssag lagt op. Men det sørger borgmesteren ikke for, siger han.

Sunesen svarede ikke

6. juli spurgte Morten Riis blandt andet kommunaldirektøren, hvad merforbruget på de nye kørselsregler kunne forventes at blive. Sine Sunesens svar på det spørgsmål får nu Morten Riis til at indklage kommunaldirektøren for at have forsømt sine pligter.

Da kommunens direktion i februar besluttede at ændre reglerne, havde kommunens økonomer udstyret direktørerne med netop det regnestykke.

874.394 kroner, lød kommuneøkonomernes bud på merudgiften.

I praksis blev kørselsreglerne ændret på en anden og mindre vidtrækkende måde end den, som økonomerne havde regnet på. Først og fremmest derfor mener Sine Sunesen, at det var retvisende, da hun i juli svarede Morten Riis, at det ikke var muligt at besvare hans spørgsmål.

"Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget konkret om, om der vil være et merforbrug, og det vil skulle ses i en større sammenhæng", svarede kommunaldirektøren.

– Som spørgsmålet er stillet, skal hun henvise til, at der ligger et notat fra økonomerne. Det estimat skal hun fremlægge. Så kan hun gøre det med det forbehold, at det var noget lidt andet, de indførte, siger Morten Riis.

– Desuden skulle kommunaldirektøren have indhentet tallene på, hvad de nye regler allerede havde kostet, for på det her tidspunkt havde de jo været i kraft i tre måneder, siger han.

EL: Retskrav blev tilsidesat

Da kommunalbestyrelsen i efteråret stadig ikke fik en sag lagt frem om de nye kørselsregler, rejste Enhedslisten sagen selv. Det skete ved kommunalbestyrelsens seneste møde den 30. november.

Her gjorde EL brug af en ret, som ethvert medlem af en kommunebestyrelse har: Retten til at stille medlemsforslag. Det er en ret, der følger af paragraf 11 i loven om kommunernes styrelse:

"Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom", hedder det her.

Få dage forinden havde kommunens direktion imidlertid fortalt partiernes gruppeformænd, at de ville trække de nye kørselsregler tilbage og vende tilbage til de tidligere regler med virkning fra nytår. Det skete efter, at gruppeformændenes meldinger trak den vej.

Derfor foreslog borgmester Jacob Trøst ved starten af kommunalbestyrelsens møde den 30. november, at Enhedslistens medlemsforslag blev taget af dagsordenen, nu da sagen alligevel var afgjort.

Da Enhedslisten protesterede, kom borgmesterens forslag til afstemning, hvor i alt 14 stemte for: De 14 medlemmer af kommunalbestyrelsen, som Morten Riis i sin klage til Ankestyrelsen nu beskylder for at have overtrådt loven ved at stemme for borgmesterens forslag.

Otte måneders ventetid

I sin klage til Ankestyrelsen skriver Morten Riis, at retten til at stille medlemsforslag netop er skrevet ind i loven for at beskytte mindretal i en kommunalbestyrelse mod at blive knægtet af et flertal.

– Flertallet fortolkede efter min mening retten til at stille medlemsforslag meget snævert, nemlig som retten til at få et punkt sat på dagsordenen. Men hvorfor er det, at man som medlem af en kommunalbestyrelse har ret til at stille medlemsforslag? siger han.

– Det har man, fordi et flertal ikke skal kunne afholde nogen fra at rejse en sag eller stille et spørgsmål. Den ret giver bare ingen mening, hvis et flertal kan forhindre et medlem i at eksekvere den ret, som medlemmet har.

– Man kan afvise et medlemsforslag af tre grunde: Hvis det vil stride mod loven at vedtage forslaget. Hvis forslaget handler om et felt, hvor kommunen ikke er kompetent til at handle. Og hvis forslaget prøver at få genbehandlet en sag, som kommunalbestyrelsen allerede har behandlet, siger Morten Riis.

– Ingen af delene gør sig gældende her. Derfor mener jeg, at vores medlemsforslag blev taget af dagsordenen, uden at der var grundlag for at gøre det, siger han.

– Jeg synes, at det her er for alvorligt til bare at sige "Skidt pyt med det". Når man ikke kan finde ud af at leve op til bevillingsreglerne, ikke kan finde ud af at svare ordentligt på spørgsmål fra et medlem af kommunalbestyrelsen og ikke kan sørge for, at et medlemsforslag bliver behandlet i kommunalbestyrelsen, er det så graverende, at nogen må forholde sig til det, siger Morten Riis.

– Det er så bare ærgerligt, at der er otte måneders ventetid i Ankestyrelsen. For i den tid kommer der jo nye bevillingssager og flere medlemsforslag og flere tilfælde, hvor borgmesteren skal afgøre, om den ene eller anden sag er noget, som kommunalbestyrelsen skal se eller ej, siger han.

Det har trods flere forsøg hverken været muligt at få kommentarer fra Jacob Trøst eller Sine Sunesen.