Der var ifølge hjemmesiden sket en ulykke i retning mod Sverige. To biler var involveret, og redningsarbejdere var på stedet.
Det fremgår ikke af hjemmesiden, om nogen kom til skade i forbindelse med ulykken.
Bortset fra ulykken på broen har det været en forholdsvis fredelig lørdag, lyder meldingen fra vagthavende Brit Osted Nielsen, Vejdirektoratet.
– Der er lidt kø mod Øresundsbroen, men vi forventer, at det hurtigt forsvinder igen. Derudover er der lidt kø mod færgen ved Rødby. Men ellers ser det pænt ud, siger hun.
Forventningen var ellers, at det kunne blive en hektisk dag på vejene, fordi det er en af de store rejsedage kombineret med skiftedag i sommerhusene.