Her kan der ligge penge til Bornholm

Hvis der skal penge på bordet til mere natur, skal den bornholmske trepartsgruppe se på alternative løsninger, lyder det fra konsulent. Folketingsmedlem Lea Wermelin peger på fordele ved situationen. 

Det er meget begrænset, hvad der er af økonomiske muligheder for Bornholms grønne trepart.

Sådan lød budskabet fra udtagningskonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe ifølge et referat fra et møde i den lokale trepart 9. maj.

Og det har længe været et spørgsmål, der har hængt i luften. For hvor mange penge har treparten egentlig til rådighed, når den skal tilbyde landmændene penge for deres arealer?

Tidende har ligesom styregruppen talt med udtagningskonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe for at blive klogere på, hvilke pengepuljer treparten kan få fingrene i.

Selvom der er afsat 43 milliarder kroner af til at "gennemføre en gennemgribende omlægning af Danmarks areal", som der stod i aftalen fra november 2024, så er størstedelen øremærket til alle andre steder end Bornholm.

– Der er kun sat penge af til CO2 og til kvælstof. Det er det, der ligger i den grønne trepart, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe.

Og de penge får bornholmerne ikke særlig meget gavn af, lyder det fra udtagningskonsulenten. Bornholm er nemlig fritaget for at skulle reducere udledning af kvælstof, og det betyder, at Bornholm heller ikke har adgang til den pose penge, der følger med kvælstofindsatsen.

Heller ikke penge, der er øremærket reduktionen af CO2, får Bornholm meget ud af. Her skal treparterne nemlig udtage kulstofrige lavbundsjorder, der også kaldes tørvejord.

– Der er ganske få arealer på Bornholm, hvor der er tørvejord, som er det, man skal tage ud. De to steder, hvor vi fandt det, der er arealerne taget ud af drift i forvejen, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe.

– Hvis ikke der er indsatskrav, så er der heller ikke nogen penge. Pengene er målrettet, hvor man mener, at der er en udfordring. Så er der ikke en udfordring, så er der ingen penge.

Tænke i alternativer

Udtagningskonsulenten deltog online på trepartens møde for at forklare styregruppen om mulighederne for at søge midler til det grønne arbejde. Og de begrænsede muligheder for Bornholm betyder, at treparten skal være kreativ for at finde penge.

– Man er nødt til at tænke i alternativer, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe.

En af mulighederne er permanent ekstensivering, hvor der gives tilskud til at udtage landbrugsarealer, så der ikke længere dyrkes på det. Ordningen om permanent ekstensivering var mulig at søge i 2024, og det vil igen blive muligt i 2026. Men ifølge Mikael Kirkhoff Samsøe, er der stadig en del ukendte faktorer.

– Der kommer en ordning i 2026, som vi ikke kender beløbet på, og som vi ikke kender forudsætningerne for.

Bornholmsk signaturprojekt

En anden mulighed er at søge om fondsmidler. Her bliver særligt Novo Nordisk Fonden nævnt. Fonden har nemlig meddelt, at den vil prioritere 10 milliarder kroner over de næste 10 år. På sin hjemmeside skriver Novo Nordisk Fonden, at det særligt er større sammenhængende natur, pengene skal gå til. I den forbindelse har parterne i den grønne trepart, herunder borgmester Jacob Trøst (K), nævnt Den Grønne Bølge, der skal strække sig fra Hammerknuden til Nexø og Dueodde, som en mulig indgangsvinkel.

Jacob Trøst, der også er formand for den lokale grønne trepart, har også nævnt Den Grønne Bølge som et muligt såkaldt signaturprojekt.

Netop signaturprojekter er noget, som trepartsminister Jeppe Bruus (S) nævnte til Tidende i forbindelse med sit besøg på Bornholm.

– Vi kigger også på, om der er nogle større signaturprojekter. Der har vi i aftalen nævnt Bornholm som et eksempel på, hvor vi vil prøve at finde ud af, om vi kan lave et større sammenhængende naturområde, som kan være et stort signaturprojekt for Danmark, lød det fra ministeren.

'Vi har fået mere tid'

Selvom der er færre muligheder for at søge midler til den grønne trepart på Bornholm end i resten af landet, mener folketingsmedlem Lea Wermelin (S), at tiden kan udnyttes fornuftigt.

– Det kan godt være, at vi lige nu ikke har et decideret kvælstof-indsatsbehov på Bornholm, men det er jo ikke sådan, at vi er fritaget i fremtiden. Det er et spørgsmål om, at der skal falde en aftale på plads i forhold til tyskerne og svenskerne. Hvis man har en bedrift, hvor man kan langtidsplanlægge, så er det da rigtig godt at komme i gang og prøve at kigge på sin bedrift og se, hvordan man vil kunne omlægge sin produktion, så det giver mening for en selv.

Der er flere muligheder for landmændene, påpeger hun. Lea Wermelin nævner blandt andet skovdrift, ekstensivering eller som en del af et større signaturprojekt.

– Jeg synes, at der er rigtig mange muligheder, men jeg kan sagtens forstå, at især landmændene spørger til økonomien. Det er jo et åbenlyst spørgsmål.

Men er det ikke en sværere opgave for Bornholms trepart at løfte, når størstedelen af de midler, der er afsat, ikke kan bruges på Bornholm?

– Både og. Det er klart, at det havde været nemmere, hvis man også havde adgang til den del, der handler om kvælstof og handlede om lavbundsjorde.

– Det er også vigtigt for os bornholmere, at de landmænd vi har, kan omstille sig i et tempo, som gør det muligt. For selvfølgelig skal vi også have landbrug i fremtiden. Der kan man sige, at med det indsatsbehov der lå, var det en meget, meget svær opgave for landmændene. Jeg synes, at det, vi har fået på Bornholm, i virkeligheden er noget mere tid til at få talt sammen og finde den rigtige model, siger Lea Wemelin.

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Hvorfor er Bornholm speciel

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er vurderet til at være minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Jacob Trøst (formand), Helle Munk Ravnborg (suppleant)

Danmarks Naturfredningsforening: Helle Bay Eriksen og Michael Stoltze

Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus Brunke

Naturstyrelsen: Søren Friese