– Jeg ved ikke, hvornår bestemmelserne om søen og luftrummet er kommet til. Landjorden er vel mest interessant i forhold til, at man kan have fremskudte våben på landjorden. Men set med militære øjne hænger det meget godt sammen. For hvis du behersker luftrummet over Bornholm og en tre-sømilegrænse rundt om Bornholm, så behersker du også den bornholmske landjord, siger han.
Forsvaret ville af med det
Også en anden tidligere højtstående militærperson bekræfter eksistensen af Østersø-direktivet og dermed det forbud mod Nato-styrker på og ved Bornholm, som Danmark pålagde sig selv i årene fra 1946 til 1998.
Brigadegeneral Michael H. Clemmesen var bataljonschef ved Bornholms Værn sidst i 1980'erne. Han er desuden tidligere seniorforsker ved Forsvarsakademiet og er også uddannet historiker. Michael H. Clemmesen har brugt begge de to kompetencer i en lang række artikler, kronikker og debatindlæg om militære forhold.
Selv som bataljonschef i Bornholms Værn var Michael H. Clemmesen ikke højtstående nok til selv at have læst Østersø-direktivet. Men han fortæller, at han har sikker viden om, at direktivet fandtes, fordi han har talt med general Jørgen Lyng, tidligere dansk forsvarschef, om forholdsordren mod Nato-tropper på og ved Bornholm.
Fra general Lyng ved Michael H. Clemmesen også, at Lyngs umiddelbare forgænger som dansk forsvarschef forsøgte at få sat Østersø-direktivet ud af kraft, men at Udenrigsministeriet afviste det. Selvom direktivet var udarbejdet af Forsvarskommandoen, var det Udenrigsministeriet, der bestyrede det.