– På kasernen fandtes der nogle meget kraftige pengeskabsbokse med koder. Der var også låst ind til det rum, hvor boksene stod, så folk kunne ikke bare komme derind.
Østersø-direktivet hørte til i den næstøverste kategori af fortrolige dokumenter. Der er fire rangklasser: "Til tjenestebrug" er den laveste, herefter "Fortroligt", "Hemmeligt" og "Yderst hemmeligt".
Østersø-direktivet var stemplet "Hemmeligt". Derfor vidste også kun ganske få, at det fandtes.
– Der var ikke mange på kasernen, der kendte direktivet. Det var klassificeret som "Hemmeligt", det stod låst inde i pengeskabsboksen dér, og det var ikke noget, som man snakkede om, fortæller den tidligere officer.
– Vi var færre end 10 personer, der vidste besked med det. Det var kun dem, der skulle vide det, der vidste det. Folk kunne også kun få lov at se højklassificeret materiale, når det skulle bruges.
Gammel aftale blev udvidet
Da de sovjetiske tropper forlod Bornholm i april 1946, skete det på den sovjetiske betingelse, at Danmark selv skulle kunne oprette både civil og militær administration på Bornholm uden støtte fra andre fremmede magter end Sovjetunionen. Dermed knyttede den dansk-sovjetiske aftale fra 1946 sig logisk til landjorden, fordi man ikke opretter en administration af luftrummet eller farvandet ud for Bornholm.
Den tidligere officer ved ikke, hvorfor direktivet om et forbud mod Nato-tropper på og ved Bornholm da alligevel blev udformet, så forbuddet også gjaldt Nato-tropper til søs og i luften.
– Jeg ved ikke, hvornår bestemmelserne om søen og luftrummet er kommet til. Landjorden er vel mest interessant i forhold til, at man kan have fremskudte våben på landjorden. Men set med militære øjne hænger det meget godt sammen. For hvis du behersker luftrummet over Bornholm og en tre-sømilegrænse rundt om Bornholm, så behersker du også den bornholmske landjord, siger han.
Forsvaret ville af med det
Også en anden tidligere højtstående militærperson bekræfter eksistensen af Østersø-direktivet og dermed det forbud mod Nato-styrker på og ved Bornholm, som Danmark pålagde sig selv i årene fra 1946 til 1998.
Brigadegeneral Michael H. Clemmesen var bataljonschef ved Bornholms Værn sidst i 1980'erne. Han er desuden tidligere seniorforsker ved Forsvarsakademiet og er også uddannet historiker. Michael H. Clemmesen har brugt begge de to kompetencer i en lang række artikler, kronikker og debatindlæg om militære forhold.
Selv som bataljonschef i Bornholms Værn var Michael H. Clemmesen ikke højtstående nok til selv at have læst Østersø-direktivet. Men han fortæller, at han har sikker viden om, at direktivet fandtes, fordi han har talt med general Jørgen Lyng, tidligere dansk forsvarschef, om forholdsordren mod Nato-tropper på og ved Bornholm.
Fra general Lyng ved Michael H. Clemmesen også, at Lyngs umiddelbare forgænger som dansk forsvarschef forsøgte at få sat Østersø-direktivet ud af kraft, men at Udenrigsministeriet afviste det. Selvom direktivet var udarbejdet af Forsvarskommandoen, var det Udenrigsministeriet, der bestyrede det.
Lyng har fortalt mig, at
Thiede var sur over, at han
ikke kunne få ændret
Østersø-direktivet, fordi
Udenrigsministeriet ikke
ville være med til det
– Under en telefonsamtale fortalte general Jørgen Lyng mig, at han husker, at den daværende forsvarschef, admiral Sven Thiede, forsøgte at få ændret reglerne for allieredes adgang til Bornholm, men at Udenrigsministeriet afviste sådanne ændringer dengang i slutningen af 1980'erne, siger Michael H. Clemmesen til Bornholms Tidende.
– Ifølge general Lyng løb Thiede panden mod en mur i Udenrigsministeriet. Lyng har fortalt mig, at Thiede var sur over, at han ikke kunne få ændret Østersø-direktivet, fordi Udenrigsministeriet ikke ville være med til det, siger han.
Ingen betvivlede forbuddet
Selvom Michael H. Clemmesen ikke selv havde adgang til Østersø-direktivet, var han aldrig i tvivl om, at der var udstedt et forbud mod, at Nato-tropper kunne komme i nærheden af Bornholm.
– Hvad der er omtalt som det hemmelige Østersø-direktiv, kendte jeg ikke til på mit niveau, fordi jeg ikke havde brug for at kende grundlaget for praksis. Men min erindring fra min tid på øen i 1986 til 1988 var, at det var udelukket at få allierede soldater på øvelse på Bornholm, siger han.
– Jeg var for langt nede i systemet til at kende til Østersø-direktivet. Men der var overhovedet ingen tvivl om, at man ikke kunne få allierede styrker på øvelse på eller rundt om Bornholm. Det var utænkeligt, at allierede styrker kunne komme.
– I nærområdet af øen gennemførte man ikke flådeøvelser. Længere ude end tre sømil fra Bornholm kunne man frit færdes, men Nato-skibe gik ikke ind i havnene. Vi var i den grad begrænset, siger Michael H. Clemmesen.
– Man gjorde ikke noget som helst, der kunne genere Sovjetunionen. De eneste fremmede militærfly, der landede på Bornholm, var enten transportfly eller flygtede polske piloter, der landede ude på flyvepladsen.
Tidligere forsvarschefer
udtaler sig ikke ud over hvad
de skriver i deres erindringer
Michael H. Clemmesen har ikke ønsket at bidrage til at skabe kontakt til den i dag 87-årige general Jørgen Lyng, som han har sine informationer om Østersø-direktivet fra. Han siger samtidig, at man ikke vil få noget ud af at nævne Østersø-direktivet for general Lyng.
– Lyng vil ikke udtale sig. Tidligere forsvarschefer udtaler sig ikke ud over, hvad de skriver i deres erindringer, siger Michael H. Clemmesen.
Bornholms Tidende sendte onsdag en række spørgsmål om sagen til Udenrigsministeriet. Fredag eftermiddag havde ministeriet endnu ikke svaret.