Dansk industrilandbrug lægger landet øde

Luk giftlandbruget.

På forbilledlig vis skriver debatredaktør Leif Olsen fra Tidende om de aktuelle problemer med dansk landbrug - med gode historiske tilbageblik.

Olsens tunge skyts gør det klart, at dansk landbrug i dag betyder uendeligt lidt for dansk økonomi. I allerbedste fald udgør landbruget tre procent af BNP.

Det er dog ikke det rigtige resultat. Hvis man medregner de helt enorme skader, som landbrugsproduktion betyder for dansk natur, så rammer udbyttet et rungende nul - eller snarere et rungende minus.

Starten

Kimen til landbrugets tag-selv-bord blev lagt i forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933.

Verden var ramt af økonomisk krise - dette ramte også Danmark og i høj grad landbruget. Mange bønder gik bankerot. Bønderne fik yderst lempelige skattevilkår og reduktion i grundskylden. Den syge har holdt ved til 2025.

Krigen og tiden derefter

Under krigen havde bønderne kronede dage i forhold til resten af samfundet - a-l-t kunne sælges til tyskerne. At så Nationalbanken kom til at betale regningen er en anden historie.

Efter krigen var optimismen stor. Marshallhjælpen satte skub i et driftigt landbrug, og der var stadig 200.000 mindre og større landbrugsbedrifter. Glansåret blev 1955, da landbruget det år havde den største indtjening (indekstal) nogensinde. Derfra er det kun gået tilbage.

I dag er der cirka 6.000 store landbrugsbedrifter (koncerner) tilbage. På Bornholm omkring 250. Dieselosen fosser ud fra bedrifterne. Det koster 50-100 liter at dyrke en hektar. CO2 er en by i Rusland.

Den grønne trepart

Hvorfor skal nogle få bønder kunne skalte og valte med vores fælles natur?

Ved bordet i forbindelse med Grøn trepart sidder også Danmarks Naturfredningsforening, men reelt har disse gamle tanter og onkler intet at skulle sige. Bøndernes egen lobby med centrum på Axelborg har udstukket spillereglerne.

Grøn trepart kommer aldrig til at virke. Det er mafiøst.

Helt op i 70erne bestod 90 procent af fødevarerne på Bornholm af øens egne produkter. I dag er dette tal sølle 10 procent. Resten sendes ud af landet til de rigeste verdensborgere - ikke de fattige sultne masser.

Selvom økonomien på DC-slagteriet i Rønne halter, så sender bornholmske bønder stadig smågrise bort fra øen.

Det kemiske og tekniske giftlandbrug har ødelagt både vang og vænge, vandmiljøet og havet. Eftertiden vil dømme disse vandaler hårdt. Luk giftlandbruget ned. Det er en ruinhob.