Danmark afviste Sovjet: Ingen særregler for Bornholm

Modsat hvad Rusland påberåber sig i dag, meldte Danmark allerede i 1984 ud til Sovjetunionen, at Danmark ikke anerkender nogen dansk-sovjetisk aftale, der umuliggør, at Nato-tropper kan komme til Bornholm.

Nato-tropper kan ikke komme til Bornholm. Det er ifølge Rusland den dag i dag en konsekvens af de vilkår, som de sovjetiske tropper forlod Bornholm under i april 1946, gentog den russiske ambassadør Vladimir Barbin torsdag i Bornholms Tidende.

Men Danmark fortalte allerede i 1984 Sovjetunionen, at de to lande ikke havde nogen aftale, der lagde begrænsninger på hvad der måtte komme af militær og militærpersoner til Bornholm.

Den viden har Rusland dermed haft i 38 år på et tidspunkt, hvor landet nu gentager, at amerikanske tropper ikke kan komme til Bornholm, fordi de sovjetiske tropper i 1946 trak sig tilbage fra Bornholm under de vilkår, som det skete på.

I februar 1984 var situationen, at et amerikansk og et vesttysk militærfly fik permanent tilladelse til at lande på Bornholm under en havundersøgelse af Østersøen, som de to lande deltog i i Nato-regi.

Den daværende danske ambassadør i Moskva blev kaldt til det sovjetiske udenrigsministerium, som klagede over, at de to udenlandske militærflys landinger på Bornholm var i strid med den danske regerings forsikringer fra 1946 om, at Danmark ville oprette sin administrationen af Bornholm uden hjælp fra fremmede tropper.

"Det danske svar, der blev givet den sovjetiske ambassadør i København, brød med den traditionelle eftergivenhed over for de sovjetiske påstande. Nu blev det sagt, at der ikke var nogen aftale med Sovjetunionen om Bornholm, som begrænsede dansk suverænitet over Bornholm, og at den tilbageholdenhed, man fra dansk side altid havde udvist med at give fremmede tropper adgang til Bornholm, ikke var affødt af nogen aftale, men alene udsprang af det danske ønske om at vise vilje til afspænding", skriver cand.mag. Jacob Hornemann i sin bog "Bornholm mellem øst og vest".

Med støtte i over 1.000 dokumenter fra først og fremmest Udenrigsministeriet bakker Jacob Hornemann dermed op om daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der siger, at Danmark kort inde i hans ministertid stoppede den eftergivende kurs og i stedet begyndte at sige klart fra over for Sovjetunionen.