NOTITS | DAGENS VEJR | Onsdag 30. juli 2025 • 06:13
Dele af Bornholm er her til morgen blevet ramt af regnbyger, men skal man tro meteorologerne hos DMI, var det et forbigående fænomen. I hvert fald lover de os en tør dag med nogen eller en del sol, temperaturer mellem 19 og 22 grader og svag til jævn sydvestlig vind.
I aften vil det fortsat være tørt og solrigt, og i nat bliver det efterhånden skyet, og der kan komme lidt regn. Temperaturen falder til omkring 17 grader, og vinden vil være let til frisk omkring sydvest.