Torsdag fortalte Folkemødets medformand Carsten Grønning, at han ikke tænker, han skal være formand for Foreningen Folkemødet. Aktuelt deler han formandsposten med Søs Marie Serup, og det bliver heller ikke hende, der bliver ny formand. Faktisk træder hun ud af bestyrelsen ved den næste generalforsamling.
Det fortæller Berlingske.
I et interview om Folkemødets aktuelle situation og fremtid bliver hun spurgt, om hun vil være formand. Det svarer hun nej til. Det samme gør hun på spørgsmålet, om hun fortsætter i bestyrelsen.
– Det meddelte jeg bestyrelsen i starten af august, siger Søs Marie Serup til Berlingske. På nuværende tidspunkt ønsker hun ikke at sige noget om, hvorfor hun stopper.