Tårn fundet på Storeborg: Hvad kiggede de efter?

De seneste undersøgelser af Storeborg tegner et billede af mystiske aktiviteter omkring Spellinge Mose i jernalderen.

Hvad foregik der egentlig omkring Spellinge Mose i jernalderen?

Det er et spørgsmål vi muligvis får svar på, for arkæologer fra Nationalmuseet og Bornholms Museum har netop taget fat på en treårig undersøgelse af i alt seks jernalderborge på Bornholm, og det er allerede lykkedes at hale nye informationer op af jordens gemmer.

På toppen af den 96 meter høje knude ved Spellinge Mose har man fundet levn fra et to tusind år gammelt borganlæg, Storeborg, og det er disse fund, der nu underkastes den første grundige analyse nogensinde.

Laurine Albris fra Nationalmuseet og Jens Berthold fra Bornholms Museum. Fortis er navnet på den igangværende undersøgelse af bornholmske jernalderborge. Foto: Anne Nørgård Jørgensen

Nye afsløringer

Og der var bid i første hug. Godt nok har arkæologerne endnu ikke fundet nogle genstande at datere på, men helt nye radaranalyser af undergrunden har netop afsløret, at Storeborg gemmer på andre overraskelser.

Det fortæller undersøgelsesleder Laurine Albris fra Nationalmuseet.

– Vi fandt en bygning oppe på toppen, som vi ikke vidste var der. Vi kendte til volden i forvejen, men vi troede det var en jordvold, som så viste sig at være en stenvold, som var bygget op med nogle meget flotte tørvelag. Det er meget spændende at se hvordan de har konstrueret den vold, siger Albris.

På toppen af anlægget fandt man spor af en L-formet struktur, et 30-40 centimeter bredt og 1,5 til 2,5 meter langt bygningsforløb. Laurine Albris gætter på, at strukturen kan have tjent som en form for vagthus eller et lille tårn, som har været har brugt som udsigtspost. Udsigten fra Storeborg-anlægget er nemlig udmærket uden at være prangende. Stedet ligger højt, men lavere bakker i landskabet omkring anlægget blokerer – i hvert fald set med nutidens øjne – for det helt store overblik.

Muligvis en transportrute

Det får Laurine Albris til at filosofere over, om der har været noget helt konkret, man har holdt øje med oppe fra Storeborg. Jernalder var en meget rig periode på Bornholm, men Storeborg er trods navnet ret lille.

– Det kan være et sted, hvor man har trukket sig tilbage, hvis der var trusler, indleder Albris.

Hun hælder dog mere til en anden teori.

– Jeg tror, Storeborg har været et sted, hvor man har holdt vagt eller udkig. Det er en meget lille struktur. Man tager ikke lige alle gårdene med op og gemmer sig der.

Storeborg ligger i den vestlige udkant af Rutsker Højlyng, cirka fem kilometer inde i land målt fra Helligdommen og Salene Bugten.

Så hvad er det, de holdt udkig efter, spørger Laurine Albris. Hun glæder sig til resultaterne af Anders Pihls undersøgelser. Han er med på Fortis-projektet som phd-forsker, og sidder på Bornholms Museum og forsøger at kortlægge, hvordan Storeborg har positioneret sig i det daværende landskab.

– Hvad er det den ligger i forhold til, ligger den langt væk eller ligger den på en transportrute fra A til B? Hvor der måske er et eller andet der skal transporteres, som er vigtigt at holde øje med?

Udsigten fra Storeborg i dag. Foto: Holger Larsen

Rigdommen samlede sig på Bornholm

Der var mest aktivitet i kystområderne i jernalderen. Hele den nordøstlige kyststrækning fra Gudhjem og op mod Allinge er ifølge Albris tæt belagt med jernaldergravpladser, og der blev holdt markeder og handlet, når skibe fra andre områder lagde til på de flade strande.

Og det gjorde de tit. Bornholm var nemlig en hyppigt anvendt mellemstation på handelsruterne mellem Nordeuropa og Østersø-landene. Det vidner blandt andet guldgubberne om, de små guldblikstykker, som der er fundet over 3.000 af på jernalderbopladsen Sorte Muld i Svaneke. Guldgubberne var smedet af romerske guldmønter, og det fortæller lidt om, at varer og værdier bevægede sig over store afstande allerede for totusind år siden.

Det har beboerne på Bornholm nydt godt af.

– Det har været et godt sted at gøre stop, fordi øen ligger centralt i forhold til de gamle handelsruter. Vi har masser af spor efter handel hele vejen rundt om Østersøen. Så Bornholm var et sted, hvor rigdom samlede sig, siger Laurine Albris.

Om nogle måneder ved vi mere

Dette styrker muligvis teorien om, at Storeborg har været brugt som udkigspost i forbindelse med transport af værdifuldt gods over land.

Men indtil videre er der tale om gætterier, understreger Laurine Albris.

Hun føler sig lidt som en pioner på Bornholm. Storeborg og Borgehoved har aldrig tidligere været undersøgt af faglig ekspertise.

– Vi vidst faktisk ingenting om de her to anlæg. Men nu har vi allerede fået mere information. Jeg står lige nu og vasker jord fra jordprøver for at se om der er trækul i dem, og når jeg har fundet det, sender jeg det til datering. Det tager nogle måneder og til den tid kan vi sige mere, siger Albris.

Når arkæologerne er færdige med at undersøge de to borge i Rø og ved Spellinge rettes opmærksomheden mod Lilleborg og Gamleborg i Almindingen.