'Når der kommer en kokasse, så er der liv med det samme'

Bornholm skal have et kvæggræsserlaug, mener Anders Bøgeløv Jensen, som derfor inviterer til stiftende generalforsamling hjemme hos sig selv. Landlig idyl, rent grundvand og kød til fornuftige priser er tre af målene.

Hvad er et kvæggræsserlaug?

– Ideen er, at det er en gruppe mennesker, som går sammen om en fælles interesse for kvæg. Vi bruger vores jord, hvis vi har noget, eller også laver vi aftaler med folk, der har, og så skal vi græsse kvæg.

Hvorfor skal I det?

– Det gør vi af to grunde. Den ene er, at vi i øjeblikket har marker, der står med raps, for eksempel. I princippet er de meget smukke, men det er jo en ørken. Der er ikke meget plads til insekter, dyr i jorden og fugleliv. Vi kan se, at når der kommer en kokasse, så er der liv med det samme, og det er både i, rundt om og under kokassen. At have nogle store drøvtyggere på jorden skaber noget fantastisk levende jord. Der må gerne være mange forskellige slags græsser, planter, blomster og urter, for det er godt og sundt for kvæget at spise varieret, lige som det er for os andre. Der sker også det, at når vi ikke sprøjter jorden på vores marker og holder dem dækket af græs, urter og planter, så får vi rent grundvand. Regnen bliver ikke forurenet med eventuelle pesticider og andre ting, og rødderne er med til at opsuge eventuelle forureningsstoffer, der kommer fra luften, og kommer der kraftigt regn, så er en levende jord med masser af rødder en slags svamp, som kan holde på mange flere tusind liter vand og frigive dem langsomt.

Hvad er fordelen ved at organisere det i et laug?

– Mennesker vil gerne have en gulerod – at vi også kan få noget ud af det. Til at starte med laver vi noget sommergræsning, hvor vi køber noget kvæg, som næsten er i en slagtedygtig alder. Dem kan vi græsse hen over sommeren, og så kan vi få dem slagtet om efteråret. Det vil resultere i noget kød, som medlemmerne kan fordele mellem sig. Det kan godt være, at det ikke er certificeret økologisk, men dyrene vil spise græs fra usprøjtede marker, så folk får adgang til noget kvalitetskød, og priserne kommer ikke til at være gigantiske.

Hvordan oplever du interessen?

– Den er fantastisk. Der er en masse mennesker, som er interesserede i at være med og aftage kød, og jeg har også fået henvendelser fra tre-fire personer, som har jordstykker, som de er interesserede i at have kvæg på. Det er på få dage, så jeg forestiller mig, at der er et gigantisk potentiale her på Bornholm. Jeg tror, at der er rigtig mange, ligesom mig, som har et lille hus med to hektar jord til, som synes, det kunne være dejligt at skabe liv på landet med nogle dejlige dyr, der går og græsser. Det er jo ren Morten Korch.

Hvor har du fået ideen fra?

– Jeg var formand for Gentofte Kvæggræsserlaug, som blev stiftet for 10 år siden, da kommunen gerne ville have græsning af nogle arealer rundt om Gentofte Sø. Jeg var med til at stifte den forening, inden jeg flyttede til Bornholm. Jeg havde et ønske om at gøre det selv herovre, men det er en større opgave, og der er masser af ansvar ved at have med dyr at gøre, og derfor tænkte jeg, at det ville være rart, hvis vi var en gruppe mennesker, som gjorde det sammen. Jeg ville springe ud i det uanset hvad. Jeg spurgte på internettet, og der var andre, der syntes, det kunne være fedt, og i løbet af 24 timer var der de første 25-30 mennesker. Derfor er jeg begyndt at skrive forslag til vedtægter og invitere til stiftende generalforsamling.

Hvad fik dig til Bornholm?

– Jeg flyttede hertil i november 2019 i forbindelse med en skilsmisse. Jeg havde en enorm interesse for permakultur og jeg ville gerne flytte ud af byen og have et sted, hvor jeg kunne prøve at lege med mine permakulturdrømme og -ideer. Jeg kiggede rundt i Danmark for at se, hvor jeg kunne få et hus og noget jord til fornuftige penge, samtidig med at der var en god internetforbindelse, så jeg kunne blive ved med at køre mit firma, og hvor familie, venner og bekendte havde lyst til at komme på besøg. Det hele pegede med en kæmpestor pil på Bornholm.

Hvad laver du, når du ikke stifter kvæggræsserlaug og laver permakultur?

– Så prøver jeg også at gøre verden til et lidt bedre sted for os alle samme. Det gør jeg ved, at jeg prøver at skrabe så mange penge sammen som muligt, som jeg så donerer til forskellige miljø-, klima- eller biodiversitetsformål. Det er vores kunder, der bestemmer fordelingen. Det er via et teleselskab, der hedder Greenspeak – altså grøn snak på engelsk. Det selskab stiftede jeg tilbage i 2014, og siden da har vi givet lidt over fire millioner kroner til forskellige organisationer.

Hvor stammer interessen for klima og biodiversitet fra?

– Jeg tror, det er lige som mange andre mænd, at man vågner, når man på et eller tidspunkt får børn. Hvor man måske før var mest til fest og ballade, så har man pludselig et ansvar for nogle børn, som man skal sørge for også har en god verden at vokse op og blive voksne i. Det var der, mit fokus kom. Uanset hvad ville jeg kunne se mine børn i øjnene, hvis de kom på et tidspunkt i fremtiden og sagde, "Har du været med til at gøre det her?" Så vil jeg i det mindste kunne sige, at jeg har umiddelbart gjort alt i min magt for at gøre det til et bedre sted. Jeg blev nødt til selv at være en del af løsningen. Jeg kunne ikke lade politikerne tage det ansvar, for det kan de ikke finde ud af.

Anders Bøgeløv Jensen

48 år

Far til Alex og Rangsiman

Oprindeligt fra Københavnsområdet, bor i dag Vestermarie

Initiativtager til Bornholms Kvæggræsserlaug, som holder stiftende generalforsamling hos ham den 8. juni