Elpriser tvinger kommunen til ekstra besparelser

Elpriser tvinger kommunen til ekstra besparelser
De stigende elpriser gør, at kommunen skal finde ekstra besparelser på over fem millioner kroner. Arkivfoto
NYHED | ABONNENT | 8. MAR 2023 • 05:30
NYHED | ABONNENT
8. MAR 2023 • 05:30

Et nyt forslag lægger op til ekstra besparelser på over fem millioner kroner i de forskellige politiske udvalg. Udvalgsformænd frygter serviceforringelser og undrer sig over sagsfremstillingen.


Når økonomi- og klimaudvalget onsdag går til møde, er et punkterne på dagsordenen et forslag om, at der i de forskellige udvalg skal findes besparelser på i alt 5,2 millioner kroner.

Kigger man på de kolde tal, betyder det, at der hos de to største udvalg, børne- og skoleudvalget samt social- og sundhedsudvalget, skal spares henholdsvis 1.739.000 kroner og 2.063.000 kroner i deres budget.

– Jeg synes da, det er irriterende, men jeg havde et kort møde med chefgruppen mandag, og jeg tror, at vi så vidt muligt prøver at se, om det kan dækkes af et muligt mindreforbrug i indeværende år, siger formanden for social- og sundhedsudvalget, René Danielsson (DF), der fortæller, at han først hørte om, at der lægges op til en ekstra besparelse i fredags.

Den ekstra besparelse skyldes ifølge sagsfremstillingen, at budgettet for 2023 ikke tager fuldt ud højde for de prisstigninger, der har været det seneste år. Her menes især de stigende elpriser, der skønnes at give en merudgift til el på cirka 6,65 mio. kr. i 2023 i forhold til forventningen. Da stigningerne i fjernvarmepriserne omvendt forventes at blive cirka halvanden million kroner lavere, skal der dermed findes besparelser for 5,2 millioner.

Til samme møde er der også udarbejdet et større sparekatalog for 2024-27, og ifølge René Danielsson burde man have set på at indregne den ekstra besparelse der.

– Jeg synes, man burde begynde at indregne det her i sparekataloget. I hvert fald fra 2024 og frem. Men hvis økonomi- og klimaudvalget i deres visdom giver os den opgave, skal vi jo løse den. Man kan sige, at nu ved vi, hvordan og hvorledes i forhold til nettariffer, og vi ved, hvornår der er spidsbelastningsperioder.

– Så kan man eksempelvis se på, om man kan klargøre den varme mad, før spidsbelastningsperioden starter i de dele af året, hvor tariffen er voldsom. Det er det niveau, vi skal ned og arbejde på, siger formanden for social- og sunhedsudvalget og fortsætter:

– Kommer man så frem til den konklusion, at det ikke kan lade sig gøre med de her små reguleringer, betyder det jo i stedet serviceforringelser, hvilket jo er det, vi allerhelst vil undgå.

Morten Riis undrer sig

Også i børne- skoleudvaget er der bekymrede miner at spore.

– Det er lidt lagt op til, at nu skal vi spare så mange millioner i sparekataloget, og så skal vi også lige komme med forslag til, hvor vi kan spare yderligere et millionbeløb, siger formanden for udvalget, Morten Riis (EL), der tager et par spørgsmål med til økonomi- og klimaudvalgsmødet, hvor han som medlem også deltager.

– Der er ikke nogen, der ved, om det her er en varig øget udgift eller ej, og derfor kan man godt diskutere, når man i sagsfremstillingen foreslår, at der ikke bliver taget af overførslerne (overskud fra forrige budgetår i udvalgene red.).

– Det kunne være en overvejelse værd, om man skulle se på, hvordan det ser ud. Er der noget overskud og giver det mening at bruge dem til at betale, hvis ikke det hele, så i hvert fald dele af den ekstraregning? Det har jeg tænkt mig at nævne på mødet, siger Morten Riis.

I indstilingen foreslår administrationen, at besparelsen fordeles mellem de seks udvalg, således at hvert udvalg skal spare 0,26 procent af budgettet på deres områder. Og den model er Morten Riis ikke helt enig i.

– Da man lavede andet sparekatalog sidste år, tog man ikke udgangspunkt i, hvor stor en del af den samlede sum de respektive poster udgjorde. Man gjorde i stedet det, at man sagde: ”Den samlede sum er det her, og nu sætter vi os ned i chefgruppen og kommer med et forslag til, hvor vi bedst kan se, de penge hentes henne”.

– Lad os nu sige, at man på et udvalgsområde har ubrugte midler til et eller andet, så vil det være fjollet, hvis man gik ud og lavede en driftsbesparelse i børnehaverne, hos plejehjemmene, eller lignende. Så kan det jo sagtens være, at man kommer tilbage og siger, det giver bedst mening at placere det nogenlunde, som det er lagt op i sagsfremstillingen, men så har man afsøgt det på en anden måde.

Man kan læse hele spareforslaget på kommunens hjemmeside, hvor det også fremgår, hvad de fire andre udvalg lægges op til at skulle spare.