Dobbelt op: Kæmpe skævhed i elpriser

Morten Riis går ind i forsyningskampen: Det er urimeligt at det skal være dyrere at være bornholmer.

Hvorfor skal vi straffes, fordi vi bor på en klippeø?

Sådan lyder overskriften på en artikel, som dr.dk lagde på nettet lørdag.

Journalist Marie-Louise Rafn fra DR Bornholm har i artiklen sat sig for at undersøge, hvorfor der er så store udsving på det danske elmarked og beder i den forbindelse den nyudnævnte klima-, energi- og forsyningsminister om at svare på, hvorfor elpriserne er næsten dobbelt så høje på Bornholm i forhold til resten af landet og om det er en sag, han kunne tænke sig at gå ind.

Det blev imidlertid en kølig afvisning fra den moderate Lars Aagaard:

"Det er kompliceret at grave elkabler ned og drive et elnet på en klippeø som Bornholm (...) jeg synes, det er sundt at holde fast i princippet om, at dem som forbruger elektricitet også betaler de omkostninger, det medfører", lød det blandt andet fra Lars Aagaard.

Wermelin: Dybt frustrerende

Lea Wermelin (S) er klima-, energi- og forsyningsordfører i den nye SVM-regering, og Bornholms Tidende bad derfor den lokale repræsentant på tinge om en kommentar til skævheden i prisen på strøm. Hun vendte søndag formiddag tilbage med et principielt svar:

– Det er den perfekte storm med inflation, stigende energipriser og større forskel på priserne over døgnet, som har ramt Bornholm, siger hun.

– Jeg kan godt forstå, at det er dybt frustrerende for mange bornholmere, der virkelig kan mærke det i hverdagen. Politisk har vi sænket elafgiften her i første halvår 2023 og også lavet en indefrysningsordning. Og så sparer vi samlet set i Danmark cirka 20 milliarder kroner i investeringer i elnettet, hvis vi bliver bedre til at bruge strøm hele døgnet, så elbilen for eksempel bliver opladet om natten. Men det at lave spaghetti med kødsovs til aftensmad, kan selvfølgelig ikke rykkes til et helt andet tidspunkt, siger Lea Wermelin.

Mens borgere i Trekantområdet i Jylland for eksempel betaler 1,57 kroner per kilowatt-time i nettarif i døgnets dyreste timer, så betaler en borger på Bornholm 2,90 kroner per kilowatt-time. Altså næsten dobbelt så meget.

Det nye prissystem er vedtaget i Folketinget. Fra 1. januar begyndte mangel elselskaber at inddele døgnet i tre priszoner – lavlast, højlast og spidslast, hvor spidslast er døgnet dyreste timer. Ofte lægger selskaberne de dyre timer mellem klokken 17 og 21. Det betyder, at en gennemsnitlig bornholmsk familie med et årligt forbrug på 4.000 kilowatt skal betale 4.360 kroner i afgift og abonnement, mens en tilsvarende familie i Kolding betaler 2.460 kroner.

Altså en forskel på 1.900 kroner om året.

– Det kan ikke være rigtigt, at der er den forskel, siger Ryan Andersen til DR. Han bor i Melsted og står i spidsen for en facebookgruppe, hvor bornholmerne kan samles i protest om nettarifferne. Gruppen har i skrivende stund over 1.000 medlemmer.