Dobbelt op: Kæmpe skævhed i elpriser

Morten Riis går ind i forsyningskampen: Det er urimeligt at det skal være dyrere at være bornholmer.

Hvorfor skal vi straffes, fordi vi bor på en klippeø?

Sådan lyder overskriften på en artikel, som dr.dk lagde på nettet lørdag.

Journalist Marie-Louise Rafn fra DR Bornholm har i artiklen sat sig for at undersøge, hvorfor der er så store udsving på det danske elmarked og beder i den forbindelse den nyudnævnte klima-, energi- og forsyningsminister om at svare på, hvorfor elpriserne er næsten dobbelt så høje på Bornholm i forhold til resten af landet og om det er en sag, han kunne tænke sig at gå ind.

Det blev imidlertid en kølig afvisning fra den moderate Lars Aagaard:

"Det er kompliceret at grave elkabler ned og drive et elnet på en klippeø som Bornholm (...) jeg synes, det er sundt at holde fast i princippet om, at dem som forbruger elektricitet også betaler de omkostninger, det medfører", lød det blandt andet fra Lars Aagaard.

Wermelin: Dybt frustrerende

Lea Wermelin (S) er klima-, energi- og forsyningsordfører i den nye SVM-regering, og Bornholms Tidende bad derfor den lokale repræsentant på tinge om en kommentar til skævheden i prisen på strøm. Hun vendte søndag formiddag tilbage med et principielt svar:

– Det er den perfekte storm med inflation, stigende energipriser og større forskel på priserne over døgnet, som har ramt Bornholm, siger hun.

– Jeg kan godt forstå, at det er dybt frustrerende for mange bornholmere, der virkelig kan mærke det i hverdagen. Politisk har vi sænket elafgiften her i første halvår 2023 og også lavet en indefrysningsordning. Og så sparer vi samlet set i Danmark cirka 20 milliarder kroner i investeringer i elnettet, hvis vi bliver bedre til at bruge strøm hele døgnet, så elbilen for eksempel bliver opladet om natten. Men det at lave spaghetti med kødsovs til aftensmad, kan selvfølgelig ikke rykkes til et helt andet tidspunkt, siger Lea Wermelin.

Mens borgere i Trekantområdet i Jylland for eksempel betaler 1,57 kroner per kilowatt-time i nettarif i døgnets dyreste timer, så betaler en borger på Bornholm 2,90 kroner per kilowatt-time. Altså næsten dobbelt så meget.

Det nye prissystem er vedtaget i Folketinget. Fra 1. januar begyndte mangel elselskaber at inddele døgnet i tre priszoner – lavlast, højlast og spidslast, hvor spidslast er døgnet dyreste timer. Ofte lægger selskaberne de dyre timer mellem klokken 17 og 21. Det betyder, at en gennemsnitlig bornholmsk familie med et årligt forbrug på 4.000 kilowatt skal betale 4.360 kroner i afgift og abonnement, mens en tilsvarende familie i Kolding betaler 2.460 kroner.

Altså en forskel på 1.900 kroner om året.

– Det kan ikke være rigtigt, at der er den forskel, siger Ryan Andersen til DR. Han bor i Melsted og står i spidsen for en facebookgruppe, hvor bornholmerne kan samles i protest om nettarifferne. Gruppen har i skrivende stund over 1.000 medlemmer.

Kompensation eller udligning

45 procent af Trefors meromkostninger ved at drive det bornholmske elnet skyldes nettabet, altså den overskudsproduktion, som går tabt for at sikre en jævn strømforsyning. Og nettabet er markant større i områder som Bornholm, end det er for Trefors kunder i Trekantområdet.

Trefor fastlår overfor DR, at en nedsættelse af strømafgiften på Bornholm ville kræve, at kunderne aftager dobbelt så meget strøm, eller at der skulle være dobbelt så mange kunder tilsluttet nettet.

Peter Sorknæs, lektor i energiplanlægning på Aalborg universitet, sammenligner elforsyningsnettet med vejnettet, og mener godt, at man kan tale om en ulighed i systemet. Han mener ifølge DR godt, at politikerne vil kunne lave en form for kompensation eller udligningsordning, forudsat at en sådan ordning overholder EU's regler.

Sådan en ordning vil det bornholmske kommunalbestyrelsesmedlem Morten Riis fra Enhedslisten gerne kæmpe for. I første omgang vil han forsøge at få en samlet bornholmsk kommunalbestyrelse til at rejse sagen i Forsyningstilsynet.

– Det er ikke en lille marginal forskel i pris, det er en stor forskel sammenlignet med hovedstaden eller Trekantområdet, siger Morten Riis til DR.

Ministeriet følger udviklingen

I sidste ende er det dog op til Folketinget at afgøre, om det skal være dyrere at bosætte sig på Bornholm end andre steder, og Lea Wermelin har allerede været i kontakt med klimaministeriet for at høre om de høje strømpriser på Bornholm.

– Jeg har spurgt ind til de meget høje tariffer i klimaministeriet, og tarifstigningerne handler særligt om dækning af nettabet, som bliver dyrere, når prisen på energi er dyrere. Ministeriet følger den udvikling og er i dialog med branchen om det, siger Lea Wermelin til Bornholms Tidende.

Hun tror ikke, at de høje priser vil virke afskrækkende på folk, der overvejer at flytte til Bornholm.

– Vores opgave er jo også at sikre, at priserne på energi igen bliver lavere. De er historisk høje lige nu. Min forventning er, at Bornholm kommer til at spille en meget vigtig rolle i den grønne omstilling som energiø, og at vi har et kæmpe potentiale her. Det er der behov for, at både kommunen og os folketingsmedlemmer kaster mange kræfter i, så vi får mest muligt gavn af energiøen lokalt.

OBS: Opdateret 11.50 med afsluttende kommentar fra Lea Wermelin, red.

Nettariffen på Bornholm time for time:

00:00-06.00  Lavlastperiode: 32,26 øre per kilowatt-time.

06:00- 17:00  Højlastperiode: 96,78 pøre er kilowatt-time.

17:00-21:00  Spidslastperiode: 290,34 øre per kilowatt-time.

21.00-24.00  Højlastperiode: 96,78 øre per kilowatt-time.

Kilde: DR, Trefor Elnet Øst