Morten Riis: Salget af elnettet var det totale tab af indflydelse

Når man kobler markedet ind, kobler man demokratiet ud, siger gruppeformanden for det største parti i kommunalbestyrelsen. Alligevel er han klar til at klage til Forsyningstilsynet, hvis de øvrige partier bakker op.

Salget af det bornholmske elnet er et godt eksempel på, at små kommuner er blevet dårligere stillet, end de var, da de selv havde hånden på rattet.

Det medgiver Morten Riis, viceborgmester i Bornholms Regionskommune og gruppeformand for Enhedslistens syv medlemmer i kommunalbestyrelsen. Gamle dages kommunale autonomi er en saga blot. Og det er ikke, fordi Morten Riis siger: Hvad sagde jeg? Han er bare bekymret for, om kommunerne, især en lille kommune som Bornholm, har afgivet alt for meget magt til store selskaber med kikkerten rettet mod profitmaksimering uden at få andet end varm luft og tomme løfter tilbage.

Det er 25 år siden, man begyndte at sige, at liberalisering var svaret på alting. Det er en politisk supertanker, der skal vendes, siger Morten Riis.

– Det startede vel for omkring 20 år siden, da man klargjorde postvæsenet til salg, og det holdt op med at være en offentlig tjeneste. Det samme gælder telefonselskaberne og den offentlige transport. Da et flertal i kommunalbestyrelsen, solgte elnettet i 2021, havde de andre forsyningsselskaber gjort for det for længe siden. Og der blev argumenteret med, at man gjorde det i et forsøg på at holde priserne nede til fordel for bornholmerne. I de forudgående år havde man ikke taget den maksimale pris, da det lå under kommunens ejerskab. Der lå en uudnyttet ret til at sætte priserne op, som ikke forældes lige med det samme, siger Morten Riis.

Trefor er altså i princippet i deres gode ret til at realisere den mindre indtægt, der var i selskabet?

– Det kan godt være. Men det må Forsyningstilsynet tage stilling til. Måske vil de sige, at Trefor bare udnytter den ret, der ligger til at øge indtjeningen.

Morten Riis vil ikke afvise, at liberaliseringen har gjort det mere end almindeligt svært for små kommuner at matche de store koncerners kontrakter, samt, i tilfælde af uenighed, de store selskabers adgang til højt specialiseret advokatbistand.

– Det er blevet mere kompliceret at gennemskue sådan et salg, som det der blev afviklet i 2021. Det, man fokuserede på dengang, var, at BEOF var lammet på grund af økonomien. Oprindeligt sagde man, at et salg ville gøre det meget billigere.

Er vi blevet holdt lidt for nar?

– Den diskussion, der var i forbindelse med salget, har i hvert fald ikke været på et totalt oplyst grundlag, eller også er der nogen, der er løbet andre ærinder. Men BEOF var på det tidspunkt i likviditetskrise, og den blev løst ved salget af elnettet.

– Vi stemte imod sammen med SF, fordi et salg er som at tisse i bukserne. Men nu hvor det er sket, er det vores opgave at drive resten af vores forsyningsselskab så bornholmervenligt og klogt som muligt. Og så må vi slås for, at det vi har solgt fra, og det, som er sværere at tage hånd om, det må vi tage op med politikerne på Christiansborg.

Morten Riis kalder salget af elnettet det totale tab af indflydelse.

– Når man kobler markedet ind, kobler man demokratiet ud. Vi kan klage til Forsyningstilsynet. Men jeg er ikke super fortrøstningsfuld, det er jeg ikke, indrømmer han. Alligevel mener han, at det er forsøget værd.

– Vi skal have en snak i kommunalbestyrelsen. Hvis vi skal klage, står vi bedst, hvis vi er enige. Det andet. vi kan gøre, er at tage fat i energiordførerne på Christiansborg og spørge: Synes I det er rimeligt, at strømmen skal være næsten dobbelt så dyr på Bornholm, som den er i Kolding. Er det rimeligt, at Trefors nettarif er så meget større herovre end andre steder. Svarer det til deres udgifter? De siger, det er dyrere at lægge elkabler ned i klipper. Men hvor mange kabler har de egentlig lagt ned?

Viceborgmester Morten Riis (EL) mener, det er urimeligt, at bornholmerne betaler så meget mere for el end resten af danskerne. Arkivfoto: Jacob Jepsen