Bornholm vil i Folketinget med høje elpriser

Efter en beslutning i kommunalbestyrelsen har kommunen nu bedt om at komme til Christiansborg for at tale om de bornholmske elpriser.
Enhedslisten fik ideen, kommunalbestyrelsen bakkede op, og nu har Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg fået post fra regionskommunen. Det handler om de bornholmske elpriser, som ifølge de lokale politikere er for høje. Derfor ønsker de, at Folketinget sætter gang i udviklingen af en slags landevejsprincip for transport af el. I den forbindelse vil kommunen gerne sende en delegation til Christiansborg, fremgår det af brevet til folketingsudvalget.
Konkret ønsker regionskommunen at orientere klima-, energi- og forsyningsudvalget om tre ting.
Den første er "de meget høje tariffer, som bornholmske husstande og mange små virksomheder betaler for transport af strøm, sammenlignet med tilsvarende el-kunder i resten af landet", skriver kommunen. Den vedhæfter en figur, der viser, at nettariffen på Bornholm i perioden 2020-2024 har ligget op til 92 procent over den gennemsnitlige pris for alle 37 netselskaber i Danmark.
Derudover ønsker kommunen at beskrive den geografiske ulighed i blandt andet muligheder for grøn omstilling via elektrificering, som nettariffen skaber.
Endelig vil den opfordre udvalget til at sætte gang i et arbejde med at udforme nationalt udligningssystem, der – i lighed med det såkaldte landevejsprincip på transportområdet – søger at udligne den geografisk og demografisk betingede prisforskel for transport af strøm på tværs af landsdele.
Det fremgår ikke, hvem regionskommunen har tænkt sig at sende til Christiansborg, hvis den får foretræde. Såfremt udvalget accepterer anmodningen, er det i øvrigt vigtigere for regionskommunen, at mange medlemmer kan deltage, end at det sker hurtigt, fremgår det.
NYT JOB
MEST LÆSTE


Synsrân
Et godt bornholmsk ord for horisont.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration