Analyse: Derfor bliver mange bornholmske unge anbragt

Hvorfor bliver så mange bornholmske børn og unge anbragt udenfor hjemmet i år og sidste år? Behovet for at spare penge i en fart er en del af forklaringen, konkluderer eksterne konsulenter. Derfor er der i nogle sager blevet gjort for lidt på et tidligt tidspunkt, så kommunen senere var nødt til at anbringe udenfor hjemmet. I andre sager har kommunen anbragt for hurtigt – også uden at vurdere alternativerne.

Udgifter der har cyklet op og ned. Kortsigtede besparelser, der fik børn og unges mistrivsel til at vokse og endte med at anbringe dem udenfor hjemmet, fordi der ikke blev gjort nok på et tidligt tidspunkt. Men også børn og unge, der blev anbragt for tidligt – uden at kommunen havde gjort tilstrækkeligt for at gøre noget mindre indgribende.

Sådan forklarer eksterne konsulenter fra firmaet Komponent, at et stigende antal bornholmske børn og unge de seneste to år og også i år er blevet anbragt udenfor hjemmet. Alene i år ser de mange anbragte børn og unge ud til at sprænge budgettet i kommunens Center for Børn og Familie med lige godt 15 millioner kroner, som kommunalbestyrelsen måtte finde i april.

Komponent har gennemgået 20 konkrete sager, der endte med, at børn og unge blev anbragt. Konsulenterne har også undersøgt den mængde af ressourcer, som Center for Børn og Familie har haft til rådighed i den seneste række af år. Her konkluderer de, at indsatsen over for udsatte børn og unge er underfinansieret. Og at en del af problemerne starter med, at budgetterne er cyklet op og ned, så der skiftevis er blevet sparet og tilført flere penge.

"Udgifterne til området for børn og unge med særlige behov har over de seneste 10 år udviklet sig i bølger med sammenhængende perioder med høje, henholdsvis lave udgifter. Bevægelsen viser, at hver gang udgiftsniveauet nedbringes, stiger det efterfølgende til et højere niveau", konkluderer Komponent.

Det har betydet, at der i spareperioderne ikke er blevet sat tilstrækkeligt ind over for børn og unge, hvis trivsel var truet.

"Sammenholdt med udgifterne til området i sammenlignelige kommuner, udviklingen i antallet af anbragte og udviklingen i antallet af underretninger tyder det på, at der i perioder med faldende udgifter ikke iværksættes tilstrækkelige foranstaltninger i forhold til behovet hos de udsatte børn og unge", skriver Komponent.

"Flere sager er præget af underforanstaltning forud for anbringelse. Der har været iværksat forebyggende indsatser i gennem en længere periode med for lav intensitet, som ikke i tilstrækkelig grad har medvirket til bremse problemudviklingen og skabe trivsel for barn og familie."

I andre perioder har kommunen anbragt børn og unge for tidligt. Også uden at man havde undersøgt mindre indgribende skridt.

"Der ses også eksempler på overforanstaltning, hvor der sættes ind højere oppe på indsatstrappen, end hvad behovet tilsiger. I nogle situationer vælges meget dyre anbringelsestilbud, hvor økonomiske overvejelser og overvejelser om alternative foranstaltninger ses at være fraværende", konkluderer de eksterne konsulenter.

Meget gøres også godt

Ikke alt er samtidig skidt. Kommunen sætter ind i tide og får forebygget for de små børn. Der bliver taget hånd om søskende, når et barn bliver anbragt. Og særligt i plejefamilier er en del anbringelser vellykkede, er Komponent også kommet frem til.

Sagsbehandlerne i myndighedsafdelingen hos Center for Børn og Familie har "en god praksis", når der bliver underrettet om mulig mistrivsel. De børnefaglige undersøgelser, der går forud for at et barn kan blive anbragt, er "velbeskrevne og med tydelig sortering og faglige vurderinger og med relevant inddragelse af teori og forskning".

De eksterne konsulenter har desuden talt med en række ledere og chefer, både i Center for Børn og Familie og i kommunens økonomiafdeling. Komponent har også fået udleveret en række centrale dokumenter fra de seneste år. Det har blotlagt flere andre problemer.

Kommunen har faktisk de data, der er relevante for at kunne følge med i økonomi og aktuelle behov omkring de udsatte børn og unge, "men denne viden anvendes kun sjældent sammen med de faglige ledere på området og viderebringes kun i mindre omfang til det politiske niveau", skriver Komponent.

Og konomiafdelingen afleverer faktisk beregninger, der også har rod i virkeligheden, "men dette anvendes ikke én til én i den politiske budgetproces". Og økonomiafdelingens bud på både næste års budget årets forventede forbrug "drøftes kun i mindre omfang med chef og ledere i Center for Børn og Familie".

Myndighedsafdelingen har for tiden meget travlt med at rydde op i ophobede sager, men "det har også betydet, at der har været mindre fokus på sagsgennemgang, ledelsestilsyn og økonomistyring", konkluderer Komponent endelig.