Regionskommunen mørkelægger væsentlig information om andelsmejeriets forureninger

Bornholms Regionskommunes afdeling for Natur og Miljø forsøger at forhindre offentligheden i at få fuld indsigt i miljøforholdene på andelsmejeriet og forureningerne omkring Bornholms Andelsmejeri i Klemensker.

Siden den 27. november har regionskommunen afvist at udlevere centrale dokumenter i de verserende miljøsager, som involverer andelsmejeriet.

Blandt andet dokumenter i sagen om forureningen af vandløbet i Præsteskoven den 26. august 2020, forureningen af Præstemosen den 3. november 2020, samt en for offentligheden hidtil ukendt forurening af søer og vandløb ved Klemensker, der ifølge regionskommunens aktliste fandt sted i foråret 2020.

Hændelser der førte til, at regionskommunen besluttede at politianmelde Bornholms Andelsmejeri den 4. december 2020 for ulovligt at have tilført forurenet spildevand til vandløb og søer samt undladt straks at orientere tilsynsmyndigheden om forureningen.

Og det er netop denne politianmeldelse, Bornholms Regionskommune bruger som juridisk kunstgreb for at forhindre offentligheden i at få indsigt i de tre forureningssager.

43 dokumenter mørkelagt

I et svar til Bornholms Tidende på en anmodning om aktindsigt i regionskommunens sagsbehandling af miljøsager med forbindelse til andelsmejeriet, har Center for Natur, Miljø og Fritid, valgt at undtage i alt 36 dokumenter fra aktindsigten.

Det sker med henvisning til, at dokumenterne er blevet overdraget til poltiet og derfor er undtaget fra det, som offentligheden har ret til at få aktindsigt i.

Yderligere syv dokumenter med information om de tre forureninger har regionskommunen undtaget med henvisning til, at der er tale om intern korrespondance, der ikke er omfattet af Offentlighedsloven.

Valgte den mest restriktive lov

Med afslaget på aktindsigt forsøger Bornholms Regionskommune imidlertid at udnytte en juridisk spidsfindighed, der ifølge Danmarks førende ekspert i aktindsigt ikke er belæg for.

Embedsmændene i Center for Natur, Miljø og Fritid kunne, da de vurderede anmodningen om aktindsigt, vælge mellem to forskellige love: Offentlighedsloven og Miljøoplysningsloven, som begge definerer regler for aktindsigt.

De valgte at anvende den mest restriktive af de to love, Offentlighedsloven, som netop giver dem mulighed for at undtage dokumenter, der er omfattet af en politiefterforskning.

Havde de imidlertid valgt at anvende Miljøoplysningsloven, ville det ikke have været muligt at undtage dokumenterne.

Miljøoplysningsloven, som er den danske implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger, giver nemlig markant større mulighed for aktindsigt i miljøforhold, end Offentlighedsloven gør.

I strid med loven

Det kunstgreb kan regionskommunen imidlertid ikke benytte sig af, vurderer Danmarks førende ekspert i aktindsigt, Oluf Jørgensen. Han er jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

– Det er i strid med loven, når regionskommunen undtager en række dokumenter og oplysninger, der er givet til politiet. De dokumenter og oplysninger, der er anmodet om aktindsigt i, er udarbejdet i forbindelse med Regionskommunens tilsyn. Disse dokumenter og oplysninger kan ikke undtages, selv om de bliver givet til politiet i forbindelse med en politianmeldelse, skriver Oluf Jørgensen i et svar til Bornholms Tidende.

Denne vurdering står Oluf Jørgensen ikke alene med.

I februar 2019 faldt der afgørelse i en tilsvarende sag om aktindsigt i miljøoplysninger. Her havde en en borger indbragt et afslag på aktindsigt fra Holbæk Kommune for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som efterfølgende gav borgeren medhold.

Trak tiden ud

For at kunne benytte undtagelsesreglerne i Offentlighedsloven var Bornholms Regionskommune dog først nødt til at tilsidesætte Offentlighedslovens regler om myndigheders svarfrist på anmodninger om aktindsigt.

Bornholms Tidende sendte anmodningen om aktindsigt til Bornholms Regionskommune den 17. november 2020.

Herefter havde regionskommunen i følge loven 10 dage til at svare. Regionskommunen skulle dermed senest svare den 27. november.

Den frist vælger regionskommunen ikke at overholde.

Først, da Bornholms Tidende den 1. december sender en rykker til Center for Natur, Miljø og Fritid, svarer regionskommunens leder for Natur og Miljø, Michael Brandt-Bernbom, at han først forventer, at kunne besvare anmodningen den 9. december, 12 dage efter fristens udløb.

"Jeg beklager, at vi ikke har kunne svare på din forespørgsel indenfor tidsfristen, da det er en meget omfattende forespørgsel og vi ud over det høje arbejdspres i afdelingen også har en del efterjournalisering på sagen", lyder hans begrundelse.

Løftet om levering den 9. december holder imidlertid heller ikke.

Først efter yderligere to rykkere, begynder dokumenterne sent på dagen den 10. december drypvist at ankomme med email.

Ignorerer klage

Den 4. december – syv dage efter svarfristen – beslutter regionskommunen at indgive den tidligere nævnte politianmeldelse mod andelsmejeriet.

Det betyder, at de tilbageholdte dokumenter, ifølge regionskommunens egen fortolkning af reglerne om aktindsigt, nu er undtaget fra aktindsigt.

Dermed er offentligheden nu effektivt afskåret fra at få fuld indsigt i forureningerne og i miljøforholdene på og omkring andelsmejeriet.

Havde regionskommunen overholdt Offentlighedslovens regler om svarfrister, ville det ikke være muligt at tilbageholde de 36 dokumenter. Men fordi man i mellemtiden har politianmeldt andelsmejeriet, så mener regionskommunen nu, at der er juridisk grundlag for at undtage dokumenterne og dermed mørkelægge mejeriets forureninger.

Den afgørelse vælger Bornholms Tidende at klage til regionskommunen over, men trods flere mundtlige løfter fra Michael Brandt-Bernbom om snarligt stillingtagen til klagen kommer der ikke noget svar fra regionskommunen.

Først efter at Bornholms Tidende den 21. december fremsender klagen direkte til Ankestyrelsen, som er den myndighed, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, kommer der igen skred i sagen.

Det sker, da Ankestyrelsen efterfølgende – den 8. januar – kontakter Bornholms Regionskommune.

Så kommer der et svar på klagen.

Flere dokumenter mørkelægges

Michael Brandt-Bernbom erkender nu i et notat, som han har udarbejdet som svar på Bornholms Tidendes klage, at regionskommunen ikke har overholdt de formelle krav til aktlister og journalisering.

Han erkender også, at regionskommunen i forbindelse med behandlingen af aktindsigten har forsømt at foretage en individuel vurdering af, om hver enkelt dokument kunne udleveres til avisen.

"I forbindelse med klagen har Bornholms Regionskommune gennemgået alle sagens akter på ny og foretaget en individuel vurdering af de enkelte akter.", skriver han i notatet.

Revurderingen medfører at yderligere fire dokumenter, der tidligere var blevet tilbageholdt, nu bliver frigivet.

Men til gengæld er antallet af dokumenter, der er blevet mørkelagt med henvisning til politianmeldelsen, nu vokset til 43. Og antallet af interne og derfor mørkelagte dokumenter er ifølge regionskommunens egen opgørelse vokset til 14.

Således er der nu 57 dokumenter om andelsmejeriets miljøforhold og forureninger, som Bornholms Regionskommune gør sig store anstrengelser for at undgå at offentliggøre.

Regionskommunen skifter lovgivning

I notatet, der svarer på avisens klage over regionskommunen, skriver Michael Brandt-Bernbom desuden, at regionskommunen ikke mener, at Ankestyrelsen er den korrekte myndighed til at behandle klagen.

"Det er efter Bornholms Regionskommunes vurdering Miljø- og Fødevareklagenævnet, der er er rette myndighed.", skriver han i notatet og fortsætter "Klagen over aktindsigt oversendes derfor til Miljø- og Fødevareklagenævnet".

Hvor regionskommunen hidtil har insisteret på at bruge Offentlighedsloven til at behandle anmodningen om aktindsigt, så mener Michael Brandt-Bernbom nu, at det er Miljøbeskyttelsesloven, der skal tages i anvendelse.

Regionskommunen opnår derved at udskyde klagemyndighedens behandling af klagen over regionskommunen med yderligere 18 dage.