– Der kan vi godt lide at cykle mountainbike, og ellers bruger vi meget tid med vores børn, hvor vi tager ud i naturen og går ture for at en masse dejlige steder. Mine børn kan godt lide at komme op til Hammershus, og så er der skoven ved Muleby – den er også skøn og tæt på, hvor vi bor.
Er der noget, du savner ved livet tæt på København?
– Narh, kun at vi er flyttet længere væk fra noget familie, men jeg savner ikke Sjælland eller København, det er mere det med, at der er længere, når man skal besøge familie – også selvom vi har slæbt noget familie med herover.
Hvad er det for noget familie?
– Det er min storesøster og hendes mand, der også er flyttet hertil. De flyttede af samme årsag som os, og så talte vi hinanden op til at turde at tage springet, nu vi så var to familier, der gjorde det.