– Jeg vil sige, at jeg er blevet overrasket over så mange ting, man skal vide om faget, der er mere, end jeg umiddelbart troede. Der er for eksempel det kemiske i forhold til farver, hvordan de hænger sammen og reagerer for eksempel. Og det med at klippe er jo heller ikke bare lige at klippe, der er mere i det. Jeg tænkte, at det kunne da ikke være så svært, bare giv mig en saks, så finder jeg ud af det. Men der er meget mere teori bag, end jeg havde regnet med.
Moden ændrer sig vel også hele tiden, så der må være meget efteruddannelse?
– Ja, og så er der de sociale medier, som hele tiden laver navne på alt muligt. For eksempel hedder lyse striber jo både highlights og babylights, og så kom eksempelvis den der mullet, som blev meget in og havde alle mulige forskellige navne.
En mullet? Hvad er det?