Tak for en fin og hjertevarm afsked

NOTITS | Mandag 7. oktober 2024 • 14:26
Af:
Vibeke Eskesen
NOTITS | Mandag 7. oktober 2024 • 14:26

Vibeke Eskesen sender en tak efter Peter Poulsens død.

Tak for al den varme, omsorg, kærlig og imødekommende opmærksomhed, omtanke og støtte både Peter og jeg har mødt igennem hans lange sygdomsperiode. Ordene rækker ikke, men jeg har ikke noget bedre at sætte i stedet.

Tak til alle jer, som kom og var med til i Svaneke kirke og i Frem at tage afsked med Peter; det blev så fint, hjertevarmt, mildt, melankolsk og muntert, helt i Peters ånd. Som én sagde, da vi gik ud af kirken: ”Det var som om han var der”. Og ja, sådan var det, sådan er det, og sådan vil det blive ved med at være for mig: han er her stadig.

Til sidst en særlig tak til den lokale afdeling af hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og Svaneke Lægehus samt til Urologisk ambulatorium, Hjerteafdelingen og Urologisk afdeling på Bornholms Hospital. Altid parate, forstående, dygtige og omsorgsfulde; bedre professionel hjælp kan man ikke ønske sig.

Pas på dem.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT