– Jeg kender ikke så meget til Sandvig. Min kones bedsteforældre boede der i deres sidste år, og jeg har også været der og er stået ud af bilen, men ellers kender jeg ikke så meget til byen.
Hvor kan man købe din nye digtsamling, hvis man gerne vil det?
– Det kan man hos alle boghandlere. Det er ikke sikkert, at de har den, men så kan de skaffe den.
– Den er udgivet på det lille, specielle forlag Herman & Frudit, der kun udgiver poesi. Alle de 250 eksemplarer er nummererede, og jeg har også signeret dem alle sammen.
Hvornår lægger du igen vejen forbi Bornholm?
– Lidt senere på foråret. Jeg er stadig i arbejde som præst, så jeg kan ikke lige rejse, som jeg vil. Men jeg regner med at komme igen til marts.
Sten Kaalø
79 år, forfatter og præst.
Præst ved Bovlund Frimenighed i Sønderjylland.
34 udgivne bøger siden 1969 (digte, romaner og noveller).
Medforfatter til Huset på Christianshavn 1970-77.
Adskillige hæderspriser: Henri Nathansens Dramatikerpris (1974), Otto Benzons Forfatterlegat (1975), Otto Gelsted-prisen (1976), Otto Rungs Forfatterlegat (1977), Johannes Ewalds Legat (1980), Niels Matthiasen-prisen (1981), Danske Dramatikeres Hæderspris (1981) og Drachmannlegatet (2014). Modtager af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse siden 1984.